Det går stærkt på Poppelvej

af Eivind Sønderborg Johansen

Danske slagtermestre (DSM) holdt sit årlige landsmøde den 29. og 30. oktober på Hotel Marselis i Aarhus. Foreningens formand, Leif Wilson Laustsen, konstaterede i sin beretning, at DSM er i vækst, og at det har givet pladsproblemer: - Med skabelsen af FødevareDanmark og med tilkomsten af Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer er aktiviteterne og behovet for medlemsservice steget betydeligt. Vi er i færd med at tage nye medlemmer – og medlemsgrupper – ind, som vi må erkende, at vi ikke har ressourcer til at servicere optimalt i de fysiske rammer, vi har nu. Det problem må vi løse, enten ved at stoppe udviklingen eller ved at fortsætte den. Bestyrelsen har valgt det sidste, men det kræver plads. Denne plads kunne vi enten finde ved at sælge vort hus og flytte ud i noget større eller ved at købe nabohuset. Vi har valgt det sidste. Naboejendommen, som formanden henviser, til har tidligere rummet bl.a. et revisionskontor og et privathospital.

DSM som organisatorisk omdrejningspunkt

Om de nye medlemsgrupper i DSM, sagde Leif Wilson: - Selv om vi efterhånden er mange organisationer i huset, er det DSM, der „styrer“ i den forstand, at det er DSM‘s ejendom og personale, det hele bygger på. Vi har altså ikke solgt ud af DSM‘s interesser. Tværtimod. Vi har udbyggetog styrket det apparat, der skal varetage dem. Det har skabt respekt omkring os, ikke mindst hos politikere og myndigheder, som ser os som en vigtig spiller på fødevareområdet - som repræsentant for små og mellemstore fødevarevirksomheder. Det giver indflydelse, en indflydelse, som langt overstiger, hvad vi slagtere ville kunne skabe alene.

Stabilt medlemstal

Antallet af butikker i foreningen er det samme som sidste år, nemlig 265. Medlemstallet for slagterier og forædlingsvirksomheder er 87 mod 88 sidste år. - Medlemstallet i DSM er nu nogenlunde stabilt, fordi vi får nye medlemmer som kompensation for tabte og lukkede virksomheder. Vi arbejder aktivt og konstant for rekruttering af nye medlemmer til alle organisationerne under FødevareDanmark, sagde Leif Wilson Laustsen og uddybede: - Vi investerer i at fremtidssikre organisationen, bl.a. med den nye forening SMV Fødevarer, som er i en god udvikling, og som rummer et kæmpe potentiale. Foreningen har nu 21 medlemmer. Dertil kommer ca. 100 fiskehandlere og godt 50 ostehandlere under FødevareDanmark. I alt repræsenterer „huset“ altså ca. 523 virksomheder.

Kæderne kører

Leif Wilson Laustsen omtalte mad med mere og Mesterslagteren som to succeser. Mad med mere har 45 medlemmer, mens tallet for Mesterslagteren er omkring 100. Formanden bemærkede også, at der er skudt en række nye slagtehuse op – efter flere års tilbagegang i antal. Blandt Danske Slagtermestres industrimedlemmer har der i det forgangne år fundet et par fusioner sted, som Danske Slagtermestre har været involveret i. Det gælder Tönnies overtagelse af Tican og Delika Groups erhvervelse af Sørwi i Aalborg.

Ønsker en minimallønsoverenskomst

Leif Wilson Lausten oplyste også i sin beretning, at Danske Slagtermestre har haft en indledende dialog med Fødevareforbundet NNF som optakt til de kommende overenskomstforhandlinger.

Seks fødevareorganisationer under samme tag i Odense

- Det er gået stærkt over den seneste halve snes år – fra dengang, da huset på Poppelvej i Odense kun rummede „Danske Slagtermestres Landsforening“. Nu huser vi også Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer, ligesom også organisationen SamMark er med i familien, om end den også har sit eget sekretariat. Og over det hele har vi skabt paraplyorganisationen FødevareDanmark, som har hævet det hele fra „blot“ at være brancheorganisationer til nu faktisk at udgøre en såkaldt „generel organisation“, hvis formål er at varetage interesserne – og at servicere – små og mellemstore fødevarevirksomheder generelt. Sådan skriver Danske Slagtermestres formand, Leif Wilson Laustsen, og foreningens direktør, Torsten Buhl, i den skriftlige årsberetning udsendt i forbindelse med slagtermestrenes landsmøde, der blev holdt i Aarhus den 29.-30. oktober.

Kampagne for flere elever

Den skriftlige beretning op til landsmødet berørte også den udfordring, som slagterfaget i de seneste år har haft, når det gælder om at tiltrække elever. Der er fortsat faldende elevindtag og som følge deraf manglende faglært personale. Allerede i 2001 pegede en undersøgelse fra Arbejdsmarkedspolitisk Agenda på, at unge i højere grad fravælger en uddannelse som blandt andet detailslagter på grund af en forfejlet idé om, hvad uddannelsen egentlig indebærer. På den baggrund har DSM i samarbejde med de øvrige arbejdsgiverorganisationer og Fødevareforbundet NNF i Slagterfagets Fællesudvalg besluttet at iværksætte en image- og rekrutteringskampagne med det formål at gøre slagterfaget mere attraktivt og skaffe flere elever til faget. Det faldende elevindtag skyldes i høj grad slagterfagets (og erhvervsuddannelsernes) massive imageproblemer blandt unge og deres forældre. Det skal den iværksatte kampagne gerne være med til at ændre på.

Klagesag kører på fjerde år

Leif Wilson Laustsen omtalte en klagesag, som Danske Slagtermestre har kørende i EU på fjerde år. - Vores påstand er, at den såkaldte trappemodel for beregning af den nye spildevandsafgift er ulovlig konkurrenceforvridning i forhold til EU-traktaten. Modellen giver 20 procents rabat på vandforbrug på over hhv. 500 m3, mens rabatten er60 procent ved et forbrug på over 20.000 m3. Når denne model anvendes betyder det for svineslagterier, ifølge beregninger fra det tidligere miljøministerium, at små slagterier/ slagtehuse, når afgiftslettelsen er fuldt indfaset i 2018, kan spare tre procent i spildevandsafgift pr. slagtesvin, mens mellemstore slagterier sparer 10 procent og de helt store 55 procent.

Bestyrelsesvalg

Tre af Danske Slagtermestres ni bestyrelsesmedlemmer var på valg ved landsmødet. Det var: Leif Wilson Laustsen, Assens, Ole Thøgersen, Karby og Tom Munkholm, Vejle. Alle tre modtog genvalg. De blev valgt uden modkandidater, så bestyrelsen fortsætter uændret. Det samme gælder suppleanter og revisorer. - Vores ønske på butiksområdet er en minimallønsoverenskomst frem for en normallønsoverenskomst. Ved normalløn er grundsatserne højere, og det er i princippet forbundet, der indgår endegyldige aftaler på alles vegne. Ved minimalløn er grundsatserne lavere, og derudover har lønmodtagerne krav på årlige individuelle lønforhandlinger.

Læs hele den skriftlige beretning her.

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg acceptere alle cookies