FødevareDanmark er nu en realitet

af Pressemeddelelse

Bag dannelsen af den nye organisation står Danske Slagtermestre, Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen for Danmark og foreningen SMV Fødevarer. Talerør for de små og mellemstore - Den danske fødevarebranche har gennem årene været domineret af store organisationer, der primært taler på vegne af de største virksomheder i branchen, udtaler formanden for FødevareDanmark, slagtermester Leif Wilson Laustsen, og uddyber: - Vi mener med andre ord, at der har manglet et talerør for mange af de mindre virksomheder og butikker inden for fødevareområdet. Derfor er vi gået sammen om at stifte FødevareDanmark. Ifølge Leif Wilson Laustsen er formålet med FødevareDanmark at skabe et fælles talerør for de små og mellemstore virksomheder og butikker inden for fødevareområdet, da deres udfordringer og prioriteringer ofte er andeledes, end det er tilfældet med de store virksomheder, der i dag dominerer markedet. Fødevareministeren er positiv Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen hilser den nye organisation velkommen: - De mindre fødevarevirksomheder bidrager til et bredere fødevareudbud, styrker konkurrencen og udfordrer de store virksomheder til at gøre det endnu bedre. Vækst i de små og mellemstore fødevarevirksomheder er vigtig for regeringen, og jeg ser frem til et konstruktivt og spændende samarbejde med den nye organisation – ikke mindst om, hvordan vi kan forbedre vilkårene for at drive fødevarevirksomhed i Danmark, udtaler Eva Kjer Hansen i en kommentar til dannelsen af den nyeorganisation. Repræsenterer 500 virksomheder FødevareDanmark bliver talerør for mere end 500 medlemmer, der repræsenterer en samlet årlig omsætning på over 10 mia. kr. Læs mere om FødevareDanmark på www.fodevaredanmark.dk

FødevareDanmarks bestyrelse

Formand Leif Wilson Laustsen, Formand for Danske Slagtermestre

Næstformand Martin Maric, Formand for Danmarks Fiskehandlere

Bestyrelsesmedlem Carsten Petersen, Formand for Ostehandlerforeningen for Danmark

Bestyrelsesmedlem Kaspar Jakobsen, Formand for SMV Fødevarer

Direktion Torsten Buhl

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies