Generiske klimaanprisninger

af Landbrug & Fødevarer og Rådet for sund mad

Fødevareproduktionen står for en betydelig del af den samlede klimabelastning, og derfor kan en ændring i sammensætningen af den mad, vi spiser, være med til at gøre en forskel for klimaet. I mange tilfælde er de fødevarer, der fremhæves positivt i kostrådene også de fødevarer, der har et lavere klimaaftryk, hvorfor organisationen ”Rådet for sund mad” ser det som en vigtig opgave at hjælpe forbrugerne med at træffe et mere klimavenligt valg, der samtidig er sundere. På Fødevaredagen den 28 september blev ”Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg” lanceret. Publikationen er et resultat af et samarbejde, der har fundet sted under ”Rådet for sund mad”.

Klimaanprisninger på grisekød

Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk. Dette er måske ikke kendt af ret mange forbrugere, og debatten om ”greenwashing” har trukket fronterne hårdt op, netop omkring betegnelser som fx ”klimakontrolleret gris”. Vejledningen er udarbejdet i forbindelse med Rådets projekt Klimaanprisninger, som netop havde til formål at afklare, hvilke anprisninger vedrørende klima, der kan anvendes med henblik på at fremme det sundere valg.

Der er 4 relevante klimaanprisninger for grisekødet. Anvender man de nævnte anprisninger fra publikationen er det ikke nødvendigt med dokumentation for klimaaftryk for de pågældende fødevarer. Det helt centrale er, at anprisningerne KUN må anvendes på kategori – IKKE direkte på produkterne. Læs mere om Klimaanprisninger her:https://raadetforsundmad.dk/viden/publikation/vejledning-generiske-klimaanprisninger/

Eksemplerne kan bruges af spisesteder, detailbutikker, ved internethandel (fjernsalg) og på virksomheders hjemmesider. Eksemplerne vedrørende klimaanprisninger er begrænset til generiske anprisninger anvendt i generisk markedsføring af forskellige fødevarekategorier. Deltagerkredsen bag projektet er enige om, at det ville have været hensigtsmæssigt, hvis vejledningen ligeledes kunne have omfattet eksempler med brug af generiske klimaanprisninger på konkrete produkter. Dette har dog ikke været muligt inden for det vidensgrundlag, som vejledningen bygger på.

Rådet for sund mad

Rådet for sund mad arbejder aktivt for at dele viden på mad-, måltids- og sundhedsområdet. Derfor afholder Rådet løbende netværksaktiviteter for medlemmer og andre interesserede. Netværksaktiviteterne tager udgangspunkt i ny viden på området, konkrete cases eller Rådets egne initiativer. Nogle af netværksarrangementerne har tilbagevendende temaer. Rådet for sund mad består p.t. af 31 organisationer fra erhverv, forbruger- og sundhedsorganisationer, faglige organisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Og de vil gerne være flere!

Kilde: Landbrug & Fødevarer – Rådet for sund mad

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies