IFFA: Nyheder om ingredienser og tilsætningsstoffer

af Pressemeddelelse

Sund kost, bekvemmelighed, traditionelle produkter og minus e-numre er nogle af tendenserne i forbrugernes efterspørgsel. Dette gælder også for krydderier, ingredienser og tarme, skriver IFFA messen i en meddelelse. „Clean Label“ har været en trend i kødsektoren i flere år. Forbrugerne ønsker ikke e-numre og unaturlige tilsætningsstoffer i produkterne. I stedet skal de være „fri for“ fx laktosefri eller glutenfri. Køderstatningsprodukter er nu også kommet hele vejen fra nichemarkedet for økologiske produkter og helsekost butikker til hylderne i dagligvarebutikkerne. I løbet af de senere år er markedet for  gourmetprodukter genopstået. Forbrugerne er ikke længere kun interesseret i den laveste pris. Det åbner bl.a. markeder for gourmet-krydderier.

Salt reduktion

Brugen af salt i madlavningen er et af de emner, sammen med kalorier, fedt og sukker, der har været genstand for offentlig debat og diskussion i mange år. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler et maksimum på fem gram, mens den tyske Nutrition Society (Deutsche Gesellschaft für Ernährung – DGE) sætter grænsen ved seks gram. I Tyskland forbruger mænd omkring 10 gram salt per dag (I Danmark 9-11 gram) og kvinder 8,4 g (I Danmark 7-8 gram), mens 20-30 procent af tyskerne siges at være „salt-følsomme“. På dette års IFFA vil der være præsentation af ideer til at reducere indholdet af salt i kogt pølse og kogt skinke, uden at det går ud over smagen. Salterstatninger kan også bruges i forbindelse med produktion af convenience-mad, bl.a. i produktionen af supper og saucer.

SALT FAKTA

De officielle anbefalinger er i Danmark 6 gram for kvinder og 7 gram for mænd. På længere sigt anbefales, at saltindtagelsen sænkes til 5-6 gram pr. dag.

 

IFFA 2016

960 udstillere fra 47 lande udstiller i Messe Frankfurt i dagene 7.- 12. maj 2016. På de mere end 110.000 kvadratmeter udstillingsareal, vil producenterne præsentere innovative teknologier, tendenser og fremtidsorienterede løsninger. Der forventes omkring 60.000 besøgende fra 140 lande.

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg acceptere alle cookies