Kloge hænder: Faglært arbejdskraft er ved at være en mangelvare

af Eivind Sønderborg Johansen

Danmark kommer i den grad til at mangle håndværkere og andre faglærte. Ifølge en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skønnes det, at der i 2025 vil mangle 72.000 faglærte, mens Danmarks Vækstråd er endnu mere pessimistisk og anslår, at det vil dreje sig om 85.000. Problemet bliver ikke mindre af, at et stort antal elever dropper ud af deres erhvervsuddannelse. Af de unge, der 2015 gik i gang med et forløb på en erhvervsskole, forventes kun 50 procent at gennemføre deres uddannelse ifølge Undervisningsministeriets egne prognoser. Den siddende regerings mål er, at 60 procent af en årgang elever gennemfører i 2020.

Væksthæmmende arbejdskraftmangel

- Det er samfundsøkonomisk dyrt, at så få gennemfører en erhvervsuddannelse, for manglen på kvalificeret, faglært arbejdskraft virker som en væksthæmmer i danske virksomheder, hvad enten det er i byggeriet, produktionsvirksomheder eller handels- og serviceerhverv. Sådan lyder meldingen fra René van Laer, der er formand for Danske Erhvervsskolers gymnasieudvalg. Problemet forstærkes yderligere af, ifølge René van Laer, at der i 2025 vil være en overproduktion af akademikere på 52.000. Det er i hvert fald, hvad vækstrådets prognoser indikerer. - Det er ikke bare et samfundsøkonomisk problem, men også et menneskeligt. Mon ikke det er bedre at være en lykkelig håndværker i arbejde, end en arbejdsløs akademiker uden, spørger René van Laer. En væsentlig årsag til, at vi i den grad kommer til at mangle faglært arbejdskraft, er, at alt for mange unge foretrækker en gymnasial uddannelse og fravælger erhvervsskolerne.

Folkeskolens rolle

- Når hele 75 procent af en årgang vælger en gymnasieuddannelse og så få en erhvervsuddannelse, tror jeg, at en af årsagerne er manglende viden hos forældregenerationen og deres børn, fordi gymnasiet fra mange sider i lang tid er blevet ”talt opad”. Folkeskolen er en medvirkende årsag. Den lægger op til akademiske uddannelser og har stort set ingen praktiske fag, siger René van Laer og uddyber: - Det skal vi have ændret på, fx gennem mere erhvervspraktik. Det er også vigtigt, at vi får nogle ambassadører ud på skolerne fra virksomhederne og får kombineret de teoretiske skolefag med praktisk håndværk. Det kunne fx være i et længerevarende tema om økologi, hvor bl.a. en slagter deltog i forløbet. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at vi sætter ind allerede i folkeskolen, hvis vi skal have vendt udviklingen.

Ambassadører for håndværket

Formanden for Danske Slagtermestre og for Slagterfagets Fællesudvalg, Leif Wilson Laustsen, er også tilhænger af tanken om ambassadører i folkeskolen. - Vi skal ud og have fat i børn og unge allerede i folkeskolen og fortælle dem, hvad det indebærer at gå i lære og tage en håndværksuddannelse som slagter. Vi skal have fortalt, at godt nok er der rutinearbejde i faget, men også kvalitetshåndværk, som det giver mening at beskæftige sig med. Jeg forestiller mig, at vi i samarbejde med Madkulturen tager ud på skolerne som ambassadører. Vi kan også udvikle et kulinarisk kørekort, hvor eleverne får prøvet af i praksis, hvad det vil sige at være et af de håndværksmæssige led i jord til bord-kæden, siger Leif Wilson Laustsen og tilføjer: - I slagterbranchen forudser vi stor mangel på faglærte slagtere, så det er vigtigt, at vi får vendt billedet, hvis vi fortsat skal kunne levere godt slagterhåndværk.

Opgør med myter

Folketingsmedlem, murer og forfatter Mattias Tesfaye (S) udgav i 2013 bogen ”Kloge hænder”, hvor han er fortaler for erhvervsuddannelserne og argumenterer for deres samfundsmæssige nødvendighed. Han har flere bud på, hvorfor 75 procent af en årgang i dag vælger en gymnasial uddannelse. - Der er fortælling om, at man tager en boglig uddannelse, hvis man vil udfordres, men er en taber, hvis man arbejder med hænderne. Den opfattelse har jeg mødt på utallige forældremøder i hele landet, og den opfattelse er det svært at bryde ned, selv om vi godt ved, at landet går i stå, hvis ikke der er folk til at udføre manuelt arbejde, siger Mattias Tesfaye. En anden faktor er, ifølge Mattias Tesfaye, at man er længere ung i dag end i tidligere generationer. - Ungdommen afløser barndommen på et tidligere tidspunkt end førhen, og den slutter senere. Før i tiden var man voksen, når man gik ud af skolen og fik sig et arbejde eller kom i lære. I dag slutter ungdommen først langt senere, når man er i tyverne. Gymnasiet passer perfekt til et uforpligtende ungdomsliv med masser af fest og sjov i et fællesskab af jævnaldrende, mens det måske passer mindre til forestillingen om ungdomslivet at være i lære og møde tidligt op på en byggeplads sammen med voksne kolleger, vurderer Mattias Tesfaye.

Mere praktik og flere praktiske fag

Folkeskolen er et af de steder, Mattias Tesfaye mener, der kan sættes ind for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.- Flere praktiske fag i udskolingen og mere praktik, så eleverne lærer mere om, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads, kan være en af vejene, som skolereformen giver skolerne større mulighed for at vælge, siger Mattias Tesfaye. - Men, tilføjer han, folkeskolen bygger på en rammelovgivning, som giver den enkelte kommune mulighed for selv at udfylde rammerne. Det gør kommunerne forskelligt, fx når det gælder vægtningen af de praktiske fag i udskolingen. Det er afgørende for, hvor stor en procentdel af eleverne i de enkelte kommuner, der vælger en erhvervsuddannelse. Nedadgående kurve måske knækket Mattias Tesfaye har dog et spinkelt håb om, at flere unge vil vælge en erhvervsuddannelse fremover. Det begrunder han med, at der de seneste år er gennemført reformer inden for erhvervs- og gymnasieuddannelserne. - Der har i en årrække været et fald i antallet af unge, der valgte en erhvervsuddannelse. Men sammenligner vi 2015 med 2014, er kurven knækket og ikke længere nedadgående, idet henholdsvis 18,5 og 18,4 procent begyndte på en erhvervsuddannelse. Jeg forsøger at have is maven og håber, at tallene for 2017 vil vise, at kurven for alvor er knækket og igen begyndt at bevæge sig opad, siger Mattias Tesfaye.

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg acceptere alle cookies