Kok har lokalefælleskab med slagter

af Eivind Sønderborg Johansen

Kokken Steen Jørgensen driver og Mad & Gæster, som leverer mad ud af huset. Virksomheden bor under samme tag i Odense som Allégårdens Slagter, der drives af Steens bror og far. Steen Jørgensen åbnede sin virksomhed i januar2013. En rigtig god start- Jeg har fået en rigtig god start. Det har været en fordel for mig at indgå i en sammenhæng med Allégårdens Slagter, som kunderne kender og har tillid til, fremfor at skulle starte på helt bar bund som ukendt, siger Steen Jørgensen. Mad & Gæster og Allégården udnytter også lokalefællesskabet til hver især at henvise til hinanden i deres markedsføring. Fredag-lørdag har Steen ekstra travlt med pander og potter. Det er typisk mindre virksomheder og private selskaber på 8-15 personer, der benytter sig af tilbuddene fra Mad & Gæster, som kan levere menuer helt ned til to personer.

Populær kold menu

Et meget efterspurgt tilbud fra Steen Jørgensen er en kold menu med det hele. Ud af 21 valgmuligheder på kortet vælger kunden seks retter for 165 kr. - For eksempel er klassisk laks med rygeost og salat en meget populær ret, oplyser Steen Jørgensen. Menukortet med de 21 valgmuligheder er sammensat, så der er noget for enhver smag; eksempelvis Mad & Gæsters egen sild med forskelligt tilbehør. Der er salat med stegt unghanebryst kartofler, frisk blomkål, grillet rød peber, springløg og vinaigrette. Peberpaté eller lufttørret skinke med salat er også at finde kortet, der ligeledes tæller et udvalg af oste og desserter. Det er den kolde menu, der fylder mest i Steen Jørgensens arbejde, men når han har tid til det, laver han også varme middagsretter. Han driver indtil videre virksomheden alene, men henter assistance ind, når der er spidsbelastning, fx ved konfirmationer. Mad & Gæsters kunder kommer fra hele Odense og nabokommunerne. Foruden mad ud af huset tilbyder Steen Jørgensen også kantineordninger for virksomheder.

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg acceptere alle cookies