WestMarket bliver et nyt fødevaremarked på Vesterbro

af WestMarket

Vesterbro er Københavns hippe bydel. Klemt inde mellem Frederiksberg, København og Valby udvikler Vesterbro sig med gallerier, designerbutikker, restauranter og innovationsmiljøer. Bydelen har aldrig været mere populær hedder det i prospektet for det nye madmarked. WestMarket bliver et fødevaremarked med plads til det hele. Specialbutikker med friske fødevarer, cafeer, pop-up restauranter og udskænkningssteder. Det er her, københavnerne i fremtiden skal kombinere madindkøb, madoplevelser og sociale aktiviteter. Derfor lægges der op til at WestMarket skal tiltrække forretninger med et skarpt og nutidigt koncept med en idé, der appellerer til byens indbyggere. For dem er kvalitet, bekvemmelighed og nærhed i fokus, når det handler om mad og madoplevelser. Foodies er ikke længere et smalt segment, der nørder med gastronomi, terroir og smagen af økologi. Foodiekulturen er blevet en folkebevægelse med de fleste af os som aktive, begejstrede og handlekraftige medlemmer. WestMarket er en moderne, overdækket markedsplads med plads til 60-80 stadeholdere og fælles arealer i passagen mellem Vesterbrogade og Matthæusgade. Som stadeholder får man mange kunder på Vesterbro. Inden for en kilometers penge bor der 62.000 mennesker. Det er stort set lige så mange, som der bor i Helsingør kommune. Der bliver 60-80 stadeholdere fra 10 til 67 m².

Kilde: WestMarket prospekt

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies