DK Skills 2016

af Per Aaskov Karlsen

DK Skills er det årlige store danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Ved det seneste DM i Skills, der løb af stablen i januar 2015 i Bella Center i København, besøgte 68.000 mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage, hvilket gør DM i Skills til det største uddannelsesevent i Danmark. Næste DM i Skills finder sted den 4.-6. februar 2016 i Messe C i Fredericia. DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder. Sideløbende med danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere. Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige „Prøv og mærk stande“. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere. Torsdag den 4. februar vil der være særligt længe åbent, med forskellige aktiviteter, så forældre til skoleelever i udskolingen får mulighed for at besøge DM i Skills sammen deres børn. DM i Skills er altid åben for alle interesserede, og der er altid gratis adgang. Slagterfaget afholder DM for slagterelever, og forberedelserne er i fuld gang. 5 slagterelever deltager i konkurrencen om at blive Danmarks bedste slagterelev.

 

Deltagere i konkurrencefag

Sonny Henriksen, Slagter Lilholm, Rødovre

Rebecca L.T. Bødskov, SuperBrugsen i Galten

Stine Kristensen, Højslev Slagteren

Cathrine K. Sørensen, Bitten Slagter Onsild

Susanne Grunzig, Meny Haderslev

 

Deltagere i demo fag

Jesper Christian Hansen, Danish Crown Blans

Michael Lundquist, Danish Crown Blans

Morten Guldberg Olsen, Blans

 

DSM Foodcamp

DSM afholder en foodcamp med DSM‘s 3 DM-finalister mandag den 18. januar 2016 på DSM i Odense.

- Formålet med campen er dels at ryste eleverne sammen, dels at forberede dem mentalt til mesterskabet og bringe dem på forkant med de enkelte discipliner, der skal konkurreres i. DSM‘s to konsulenter for hhv. mad med mere og Mesterslagteren vil stå klar til at guide eleverne gennem de enkelte DM-discipliner og give dem gode fif og forslag til udførelse af disciplinerne, fortæller souschef Jonna Hugger til Fødevaremagasinet.

Discipliner

1. Fremstilling af pølseplanke og 2 slags salater

2. Frikadeller med kartoffelsalat til 2 personer

3. 2 x 500 gram ens traditionel sylte

4. 2 x 500 gram leverpostej

5. Bedømmelse af disken med convenience, take-away m.m. (½ gris, en oksetyksteg)

6. Opskæring og diskpyntning (en skinke, en svinemørbrad, et okseinderlår og en kalvetyndbov m/ben)

7. Jokeren (eleverne får udleveret en kurv med et lille brev, hvor opgaven er beskrevet)

8. Scoremiddag

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg acceptere alle cookies