Dagligvarebutikkerne glemmer singlerne

af Eivind Sønderborg Johansen Foto: Anette Vadia Ranaas

Næsten 1,2 mio. danskere bor alene. Alligevel satser dagligvarebutikkerne ensidigt på at give kunderne kvantumrabatter ved køb af store portioner fødevarer, som landets mange singler ikke haren kinamands chance for at spise sig igennem. I de seneste fem år er antallet af singler herhjemme steget med 100.000, og det ser ud til at være en udvikling, der fortsætter; ikke bare i Danmark, men også i resten af Europa og andre verdensdele. I eksempelvis Storbritannien er antallet af single-husstande nu større end antallet af husholdninger bestående af par. I Sydkorea, hvor mange bor alene, har det første e-supermarked målrettet singler set dagens lys med salg af udelukkende små portioner. Ud af Danmarks godt 2,6 mio. husstande har næsten 1.2 mio. af dem kun én beboer, ifølge Danmarks Statistik. Den overvejende del af dagligvarehandlen har tilsyneladende sovet i timen og siddet denne udvikling overhørig. I hvert fald er det først og fremmest mængderabatter, der skal lokke forbrugerne til at fylde ekstra i indkøbsvognen, og typisk er fx grøntsager pakket i ét-kiloposer eller bundter fremfor at være tilgængelige stykvis.

Dyrt at være single

Den markedsføringsstrategi og prispolitik er dyr for danske singler. Ifølge Magasinet Penge på DR bruger de i gennemsnit 6.000 kr. mere om året på at købe ind, end det er tilfældet pr. person i husstande med to voksne. Dertil kommer, at singler bruger 8.000 kr. mere på at gå ud at spise og på takeaway end personer i parforhold, fordi det tilsyneladende er mindre attraktivt at kokkerere til sig selv end til flere. Singlers manglende muligheder for at købe fødevarer i små mængder koster ikke bare kassen, men bidrager også til madspild. Af de 700.000 tons anvendelige fødevarer, som vi hvert år smider ud, stammer 260.000 tons fra private husholdninger, ifølge tal fra Miljøministeriet. Der foreligger dog ikke tal for, hvor stor en andel af husholdningernes madspild, som kan relateres til personer, der bor alene.

Otte skiver saltkød

Slagterforretninger har tradition for at sælge kød og pålæg i afmålte mængder tilpasset den enkelte kundes behov og ønsker, hvad enten det gælder otte skiver saltkød eller 250 gram kalv og flæsk. De er derfor allerede gearet til at tilbyde mindre portioner afpasset singlernes behov, så de ikke skal smide mad ud, de ikke kan nå at få brugt. Ifølge Dorte Wimmer, direktør i Retail Institute Scandinavia, giver det slagterne gode kort på hånden i forhold til den ekspandede gruppe af single-forbrugere og solo-spisere. Da der generelt er øget forbrugerfokus på madspild, vil tilbud om køb af fødevarer stykvis eller i mindre portioner ikke bare appellere til alene-boere, men også til målgrupper optaget af bæredygtighed.

Kæde har droppet mængderabat

Discountkæden REMA 1000 har haft stor succes med at udbyde fx kødpakker på under 500 gram, og kæden har ikke siden 2008 opereret med kvantumrabatter. - Målinger viser, at kundeloyaliteten i Rema 1000 ligger på en andenplads efter Irma foran de øvrige dagligvarekæder. En af forklaringerne kan være Remas bevidste indsats mod madspild og muligheden for at købe fødevarer stykvis i kædens butikken, vurderer Dorte Wimmer. Retail Institutes råd til dagligvarebutikkerne er, at de begynder at satse på også at have mindre portioner i sortimentet til singler. Et andet råd er, at de dropper den ensidige markedsføring baseret på kvatumrabat. I stedet bør butikkerne nuancere markedsføringen, så den også appellerer til den voksende gruppe af singler. Endelig foreslår Retail Institute, at butikkerne i voksende omfang satser på convience-mad, fordi mange singler gerne vil have takeaway-måltider og andre former for nem mad.

Gode tider i vente for slagtere

Ved at satse på kvalitet frem for kvantitet, ikke bare over for singler, men generelt, går slagtere og andre specialfødevarebutikker gode tider i møde, forudser Dorte Wimmer. - Krisen er forbi, og vi ved, at forbrugerne køber både dyrt og billigt ind. De lægger 45 pct. af deres vareindkøb i discountbutikkerne, fordi de vil have vil have basisvarer som mel og pasta så billigt som muligt. Men de vil også forkæle sig selv og betaler gerne prisen for mere luksusprægede fødevarer. Fx vil mange forbrugere heller betale en høj pris for én eller to gode bøffer frem for at købe fem halvgode med mængderabat, lyder meldingen fra Dorte Wimmer.

Madspild koster kassen

Madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Kilde: Landbrug & Fødevarer, 2014.

Samlet smider vi i Danmark hvert år over 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton. Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”, 2015.

Stop Spild af Mad og REMA 1000 samarbejder REMA 1000 var den første dagligvarekæde, der indgik et samarbejde med organisationen Stop Spild Af Mad. Det skete i oktober 2008, da kæden besluttede at afskaffe flerstyks-tilbud ud fra en erkendelse af, at mængderabatter fører til spild af mad, fordi forbrugerne for at få varen til en lavere pris ’tvinges’ til at købe mere, end de har brug for. Rema 1000 har samarbejdet med Stop Spild af Mad siden 2008.

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg acceptere alle cookies