Ingen opbakning til Etisk Råds eksperter

af Rikke Holm

En klimaafgift på oksekød vil have ubetydelig effekt og være i strid med EU-regler. Det Etiske Råd udpegede sidste år oksekød som klimaskurken i danskernes CO2-regnskab. Det udløste en debat om klimaansvar, forskellen på etik og politik og Rådets virksomhedsområde. Nu er en klimaafgift på oksekød af finde blandt Alternativets Finanslovsforslag for 2017, som lægger op til en afgift på 17 kr. pr. kg. Men en klimaafgift vil have ubetydelig effekt på CO2-udledningen og vil –sandsynligvis – være i strid med EU´s krav om en systematisk, sammenhængende politik, lyder det fra uafhængige eksperter.

I forsommeren kunne man læse i et debatindlæg på Altinget.dk, at Det Etiske Råd bakker op om Alternativets Finanslovsforslag om en afgift på oksekød. – En afgift, Rådet selv har foreslået i 2016. Afsenderen af indlægget ændres efterfølgende til ”Eksperter”, alias formand for Etisk Råd, overlæge Gorm Greisen, tidl. medlem af Det Etiske Råd, lektor Mickey Gjerris m.fl. I kølvandet på debatindlægget følger Klimarådets Hovedrapport for 2017. Her skydes den fødevarepolitiske kæphest direkte til hjørne: Effekten af en klimaafgift vil være beskeden, lyder konklusionen fra det uafhængige råd. Debatindlægget på Altinget.dk fik Danske Slagtermestres direktør til at skrive en kommentar, og rådet har efterfølgende meddelt, at indlægget ikke repræsenterede Etisk Råds holdning, men alene formandens og de øvrige forfatteres. Tilbage står imidlertid spørgsmålet, om klimaafgiften overhovedet vil være lovlig? - Sandsynligvis ikke, vurderer ekspert i EU-ret og EU-retlig skribent i Jyllands Posten, advokat Hans Sønderby.

 

Ulovligt at pålægge særafgift efter politisk ambition

Hans Sønderby fører løbende principielle sager ved EU-Domstolen og danske domstole, og assisterer derudover i løbende retssager om EU-spørgsmål i udlandet. Bl.a. har han for Danske Slagtermestre ført sagen om fedtafgift og om kontrolgebyrer på slagterier for uddannelse af kontrolpersonale, som han vandt. Klimaafgiften, der er tilsvarende konkurrenceforvridende, vil – såfremt den blev vedtaget i Danmark – få trange EU-retlige kår, lyder vurderingen: - Det er inden for EU-ret ulovligt at plukke i afgifter ud fra en politisk ambition. Alene derfor vil en afgift på oksekød efter al sandsynlighed være i strid med EU´s regler. Samtidig er der tale om et begrænset antal dyr, så klimaeffekten vil være beskeden i forhold til CO2-udledningen fra kvæg på verdensplan. EU vil vurdere, hvad der er fagligt væsentligt.

Hvis ønsket er, at nedbringe CO2-udledningen, er det ikke kvæget, der står i første række, men områder som olie og gas. - Ifølge seneste EU-praksis skal et mål forfølges på en logisk og systematisk og sammenhængende måde, som påviser en troværdig løsning på et givent problem. En afgift på oksekød er i klimasammenhænge en ubetydelig dråbe i havet, men med potentielt væsentlig betydning for omsætningen. Skal en afgift på kød godkendes i EU, skal den være led i en sammenhængende, effektiv strategi for at nedbringe CO2-udledning i Danmark, som fx omfattede hele befordringsområdet, kraftværker o.lign., konkluderer Hans Sønderby, som afslutningsvis vurderer, at det vil være klart i strid med EU-retten at forfølge et politiske mål at formå danskerne at blive veganere gennem pålæg af CO2-afgifter på oksekød.

 

Et ubetydeligt bidrag til Danmarks klimaforpligtelse

Netop manglen på perspektiv har tidligere ligget til grund for kritik af forslaget om en klimaafgift. Bl.a. har Torsten Buhl, direktør i FødevareDanmark, peget på, at man vil få større effekt af at reducere antallet af malkekvæg, end ved at pålægge kødkvæg en klimaafgift. Dette synspunkt bakkes op af Klimarådet, der i sin Hovedrapport, som et direkte indspark til debatten, fremfører, at et lavere forbrug af mælkeprodukter umiddelbart vil have større effekt på CO2-udledningen end et lavere forbrug af fx hakket oksekød, da det hakkede oksekød er sekundært produkt til mælkeproduktionen. I tråd hermed skriver Klimarådet i sin rapport, at et lavere forbrug af animalske produkter i Danmark kun vil bidrage beskedent til Danmarks klimaforpligtelse: - Det danske forbrug af animalske produkter består af både danske og udenlandske produkter. Et mindre kødforbrug i Danmark vil ikke nødvendigvis give en lavere husdyrproduktion i Danmark, lyder konklusionen. Klimarådets fokus inden for landbrug ligger i stedet på at begrænse udledningen af metan og lattergas fra husdyrgødning samt dyrkning af energipil i stedet for korn, hvilket vil bidrage i langt højere grad til at løse klimaudfordringen.

1 Kilde: Klimarådets Hovedrapport for 2017, side 201

2 Kilde: Klimarådets Hovedrapport for 2017, side 198

På billedet ses Advokat Hans Sønderby

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg acceptere alle cookies