Laktosefrie oste

af Per Aaskov Karlsen

Mælk indeholder fra naturens side laktose (mælkesukker), hvilket kan give mennesker med laktose-intolerance mavegener. Forbrugere med laktoseintolerance behøver dog ikke undgå alle mejeriprodukter. Fx kan man uden problemer spise almindelige skæreoste. Analyser dokumenterer nemlig, at gule skæreoste som fx Danbo indeholder så lidt laktose, at det ikke giver gener. På den baggrund har Fødevarestyrelsen nu givet mejerierne lov til at angive, at gule skæreoste er laktosefri. I ost nedbrydes laktosen, friske oste indeholder meget lidt laktose, gule oste endnu mindre, og parmesanost indeholder slet ikke laktose. Hvis forbrugere ikke kan tåle mælk på grund af laktose, behøver man ikke at undvære alle slags mejeriprodukter. Oste og syrnede mejeriprodukter indeholder mindre laktose end den usyrnede, friske mælk og fløde. Der er ikke ret meget laktose i hytteost, salatost og andre hvide oste, da laktosen bliver i vallen under ostefremstillingen. Det er generelt vigtigt at inkludere nogle mejeriprodukter i kosten. Hvis man slet ikke spiser mejeriprodukter, får man for lidt calcium. For idrætsudøvere er mejeriprodukter desuden en vigtig kilde til energi og protein. Mælkesyrebakterier nedbryder laktose i oste, der lagres Gule halvfaste skæreoste som fx Danbo indeholder endnu mindre laktose end hvide oste. Mælkesyrebakterier nedbryder laktosen under ostenes gæring og modning. Vellagrede hårde oste som parmesan indeholder slet ikke laktose. De fleste laktoseintolerante kan godt tåle små mængder laktose og kan drikke syrnede mælkeprodukter. Der sker ikke varig skade, hvis man indtager laktose, selv om man er laktoseintolerant, men man kan få det dårligt.

Hvad er laktoseintolerance?

Personer med laktoseintolerance har en nedsat mængde laktase, eller mangler helt dette enzym i slimhinden i tyndtarmen. Når mælk indtages og finder sin vej ned i tarmen, bliver den derfor ikke nedbrudt, som den skal. Hvis en større mængde laktose på den måde ender i tyktarmen, vil den osmotiske gradient trække vand ud i tarmlumen, hvilket kan medføre diarré. Derudover vil de tilstedeværende tarmbakterier (primært bifidobakterier) begynde at nedbryde laktosen under dannelse af frie fedtsyrer og en række luftarter: hydrogen, methan og kuldioxid. Disse luftarter kan bevirke en udspilning af tarmen og give anledning til oppustethed, mavesmerter, luftafgang og diarré. Laktoseintolerance er ikke farlig, men symptomerne kan være meget ubehagelige og hæmmende for velværet.

Der skelnes mellem primær laktoseintolerance og sekundær laktoseintolerance

Primær laktose intolerance er den mest almindelige form og er en genetisk betinget enzymdefekt, som bevirker en nedsat eller manglende produktion af enzymet laktase. Det betyder, at man ikke kan fordøje for store mængder laktose (mælkesukker). Primær laktoseintolerance opstår meget sjældent før 2-3 års alderen og rammer ca. 4-5 % af befolkningen i Norden. Sekundær laktoseintolerance, er en forbigående reduktion af enzymet laktase. Sekundær laktoseintolerance kan opstå i forbindelse med mavetarminfektion, cøliaki (glutenintolerance) eller andre betændelser og sygdomme i tarmen.Der er forskel på børn og voksnes evne til at nedbryde laktose. Børn har særdeles god evne til at optage mælkesukker, men i løbet af opvæksten kan denne evne nedsættes. Det meste af Nordeuropas og Nordamerikas voksne befolkning har bevaret evnen til at optage mælkesukker. I Danmark er ca. 4-5 % af befolkningen ramt af laktoseintolerance. Globalt set anslås det, at udbredelsen ligger på ca. 65 %, men dette tal varierer meget fra mellem 4 og 80 %, helt afhængig af hvor i verden man kigger. Der findes flest laktoseintolerante i Asien og Afrika.Den lavere udbredelse i Danmark skyldes et genetisk træk, der gør danskerne i stand til effektivt at fordøje det naturlige mælkesukker, laktose, også i voksenalderen. Det genetiske træk, laktosetolerance, er en mutation, som skete for ca. 10.000 år siden i befolkninger, der opdrættede malkekvæg. Mutationen spredte sig meget hurtigt, idet evnen til at kunne tåle mælk også i voksenalderen viste sig at være en udviklingsmæssig fordel; højst sandsynligt fordi mælken kunne give en kontinuert tilførsel af vigtige næringsstoffer.

Generelt omkring mærkning og anprisning

Anvendelse af betegnelserne ”laktosefri” og ”lav laktose”/”laktosefattig” i mærkning og markedsføring er reguleret af Mærkningsforordningen (EU 1169/2011), fortæller Louise Myhre Utzen, Seniorkonsulent ra Landbrug & Fødevarer, og fortsætter: - Der er endnu ikke fastsat fælles EU grænser for, hvornår noget er hhv. ”laktosefri” og ”lav laktose”/”laktosefattig”. Indtil der bliver fastsat sådanne særlige regler for ”laktosefri” m.v. af Kommissionen, er det derfor op til de nationale myndigheder at tage stilling til grænserne.

Den danske Fødevarestyrelse har fastsat flg. grænseværdier:

•”laktosefri”: maks. 0,01 g laktose/100 g og

•”lav laktose”/”laktosefattig”: maks. 1 g laktose /100 g

Dvs., at indeholder et produkt under 0,01 g laktose pr. 100 g, kan det bære betegnelsen laktosefri.

Man skal dog passe på, hvordan man anpriser dette på produktet, idet anvendelsen af disse betegnelser ikke må være vildledende for forbrugeren, dvs. man må ikke give indtryk af, at en fødevare har visse egenskaber (laktosefri- ), hvis alle lignende fødevarer har samme egenskaber (jf. artikel 7, stk. 1, litra c).

Hvis fx en Danbo ost således indeholder mindre end 0,01 g laktose pr. 100 g, må man ikke bare anprise den som laktosefri, idet alle andre tilsvarende faste oste også vil være laktosefri. Det, man så skal skrive, er fx

”Laktosefri som de fleste skæreoste, laktoseindhold 0g/100g” (her har FVST accepteret, at det er ok, hvis ”0 g” bliver angivet, hvis laktoseindholdet er < 0,01g

 

Laktose

Laktose er et kulhydrat/sukkerart, der findes helt naturligt i mælk. Der tilsættes altså ikke sukker til mælk, med mindre det er specificeret i ingredienslisten. Det kan det f.eks. være i kakaomælk og frugtyoghurt.

Mælk indeholder cirka 5 gram laktose pr. 100 gram. Laktose består af to sukkerarter: glukose og galaktose. Ved hjælp af enzymet laktase nedbrydes laktosen i vores tarm, så kroppen kan optage madens nærringstoffer.

Hos nogle mennesker er niveauet af laktase dog så lavt eller ikke-eksisterende, at kroppen får problemer med nedbryde laktose. Dette kaldes laktoseintolerance.

 

Laktosefrie oste

Eksempler på laktosefrie oste

Asiago

Brie

Camembert

Cheddar

Gorgonzola

Gouda

Gruyere

Havarti

Parmesan

Port du Salut

Roquefort

Stilton

Eksempler på oste med lidt laktose i:

Ricotta

Hytteost

Feta

Smøreost

Mozzarella

 

Kilder: Landbrug&Fødevarer, Samvirke, The Insider, Sundhed.dk.

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies