Antallet af unge i alderen 18-25 år, der har fuldført en erhvervsuddannelse, falder og falder. Tallene for 2020 er de laveste, Danmarks Statistik har målt på området. ”En katastrofe”, siger erhvervsskolerne. - Der bliver talt så meget om erhvervsuddannelserne, men grundlæggende sker der ikke det store, siger formand for Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier – Lederne, Ole Heinager. Der produceres færre og færre svendebreve i Danmark. Blandt unge i aldersgruppen 18-25 år har der aldrig været så få med en erhvervsuddannelse på cv’et som nu. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår ellers af tallene, som går tilbage til 2005, at de unge generelt færdiggør ungdomsuddannelser som aldrig før.

På erhvervsuddannelserne er det dog gået den forkerte vej. 2020-tallet på lige under 50.000 erhvervsuddannede i gruppen 18-25-årige er således det laveste opgjort af Danmarks Statistik. I 2013 og 2014 havde over 70.000 unge i aldersgruppen en erhvervsuddannelse. Udviklingen er gået den modsatte vej for de gymnasiale uddannelser i samme periode.

Støt faldende

Det er ikke kun i runde tal, at de erhvervsuddannede er blevet færre. Ser man på den samlede andel af 25-årige i Danmark og sammenholder det med antallet af 25-årige, som har fuldført en erhvervsuddannelse, så er udviklingen konsekvent gået nedad. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det samlede antal personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse de seneste fem skoleår faldet.

Fuldførelser på erhvervsuddannelserne per skoleår:

2016/17 32.146

2017/18 30.557

2018/19 26.957

2019/20 26.022

2020/21 11.322 (dækker kun til og med oktober 2020)

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk

For hvert eneste år siden 2005 er andelen af 25-årige med en erhvervsuddannelse således faldet.

En katastrofe

Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Ole Heinager, beskriver udviklingen som en katastrofe. Og han er ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for den. Det gør erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, som blandt indførte adgangskravet om karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik fra grundskolen. - Faldet er så markant de seneste fem år. Det sker lige efter eud-reformen i 2015. Det er en tydelig indikator. - Det bekræfter, at reformen blev lavet med fokus på de helt unge – og glemte de unge voksne. Det var ellers dem, vi havde flest af på erhvervsskolerne. - Søgningen fra grundskolen har ikke ændret sig. Til gengæld har vi så mistet halvdelen af eleverne over 18 år. De er forsvundet, siger han og forklarer om virkningen på NEXT, hvor han til daglig er administrerende direktør: - Da reformen kom med kravet om 2-tal og med et kortere grundforløb, mistede jeg i mit eget tilfælde mellem 30-50 procent af optaget på bygge og anlæg.

Tid til handling

Kort før påske kom årets søgetal til erhvervsuddannelserne blandt eleverne, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Endnu engang var det ca. 20 procent af de unge, der søgte en erhvervsuddannelse. Det ligger langt fra den politiske målsætning om 25 procent, som allerede skulle være nået i 2020. Sammenholdt med de nye tal fra Danmarks Statistik, bør alarmklokkerne lyde på Christiansborg, mener Ole Heinager.- Vi ved, at der kommer til at mangle mange tusinde faglærte i fremtiden. Lige nu er vi ramt på to fronter. I forhold til de helt unge er vi på status quo. Og når vi nu får færre af de unge voksne igennem, så ser det slemt ud. - Det skal være slut med skåltaler. Vi skal have reelle initiativer på bordet.

Skåltaler, nej tak

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Dansk Erhverv istemmer man sig opfordringen om handling. - De to trepartsaftaler fra 2020 om erhvervsuddannelser skal naturligvis have lov til at virke. Men der er fortsat behov for tiltag. Det gælder eksempelvis ændringer i folkeskolen, hvor der skal mere fokus på praktisk læring. Der skal også mere viden om erhvervsuddannelserne blandt lærerne og mere samarbejde med virksomheder, siger uddannelses- og integrationschef i DA, Jannik Bay, og tilføjer: - Jeg tror, at tallene blandt andet er et udtryk for, at de unge ikke træffer deres valg på et reelt-oplyst grundlag. I en skriftlig kommentar supplerer uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, Claus Rosenkrands Olsen: - Det er bestemt en bekymrende udvikling, og den sætter en tyk streg under behovet for at gøre endnu mere for at styrke erhvervsuddannelserne over en bred kam. - To ting er helt centrale. For det første kan det her ikke løses med enkeltstående tiltag, men kræver sammenhængende indsatser målrettet rekruttering, fastholdelse og kvalitet. For det andet er der behov for at erkende, at det her ikke alene kan løses inden for erhvervsuddannelserne, men også kræver en massiv indsats i grundskolen og måske også et nyt blik på tværs af ungdomsuddannelserne. Her er vi nødt til at gå fra skåltaler til reel handling. Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelseschef i Dansk Erhverv fremhæver i den anledning en investeringsplan for hele uddannelsessektoren, som Dansk Erhverv præsenterede for kort tid siden. Planen indeholder blandt andet forslag om investeringer i en mere praksisfaglig grundskole, FGU og erhvervsuddannelserne.

Rekruttering og fastholdelse af gourmetslagterelever og slagterelever

I midten af april gennemførte Slagterfagets Fællesudvalg et strategiseminar på baggrund af en tidligere analyse af arbejdsmiljøet blandt gourmetslagterelever og slagterelever, som blev gennemført af konsulentvirksomheden Mærsk Nielsen HR i 2020. På seminaret blev forskellige ideer til tiltag præsenteret og drøftet, herunder hvordan arbejdsmiljøet opleves fra eleverne, herunder retorik, mobning m.m., men også hvordan arbejdsgiverne, Fødevareforbundet NNF og tillidsrepræsentanter kan bidrage til og understøtte arbejdet med udvikling af et godt arbejdsmiljø for eleverne. Ideer og forslag til tiltag kom fra flere af udvalgsmedlemmerne i Slagterfagets Fællesudvalg således fra blandt andre formand for Slagterfagets Fællesudvalg og formand for Danske Slagtermestre Leif Wilson Laustsen, forbundssekretær og næstformand i Slagterfagets Fællesudvalg Per Hansen, Fødevareforbundet NNF-Fødevareforbundet, chefslagter Henrik Tang-Baaskjær, Salling Group og varehuschef Kennet Wiesmach fra COOP. Seminaret mundede ud i konkrete beslutninger om hvilke ideer, der skal føres ud i livet for at sikre rekruttering og fastholdelse af elever. Fødevaremagasinet vil senere følge og omtale de konkrete initiativer på området.

Kilde: Altinget, Danske Slagtermestre, Danmarks Statistik, SMV Danmark