En stor del af de initiativer, der er oplistet i  regeringens Vækstplan Fødevarer 2013, retter sig mod landbruget, men planen rummer også forslag og ideer med potentiale til at forbedre vilkårene for de øvrige fødevareerhverv.

Plan med mange gode takter

- Planen indeholder flere tiltag med mange gode takter, fx intentionerne om at fremme fødevareerhvervenes muligheder på eksportmarkedet og om at ændre fødevarekontrollen, så der bliver lagt vægt på at give kontrollen en mere rådgivende funktion. Derudover skal en forsøgsordning gøre det muligt for medarbejdere i fødevarevirksomheder at investere en del af deres løn i virksomheden. Det skal også være nemmere at opnå miljøgodkendelser, og endelig skal der gøres op med vores dukserolle i EU, når det gælder udmøntningen af fælles regler på fødevareområdet, siger direktør Torsten Buhl, Danske Slagtermestre, og uddyber:

Forskellig udmøntning af de samme love

- Alle medlemslande i fællesskabet er i princippet underlagt den samme EU-lovgivning for regulering og kontrol på fødevareområdet, men man kan nemt få det indtryk, at Fødevareministeriet og myndighederne herhjemme ofte strammer reglerne mere, end der er lagt op til, og mere end det er kutyme i de øvrige medlemslande. Hvis det er tilfældet, er det konkurrenceforvridende til ugunst for den danske fødevarebranche. Danmark er tilsyneladende klassens duks i det europæiske fællesskab, når EU-lovgivning på fødevareområdet skal omsættes til konkrete regelsæt. Slagtermestrene er derfor meget positive over for et forslag i regeringens Vækstplan Fødevarer 2013, som lægger op til et kritisk tjek af dukserollen for at sikre danske fødevarevirksomheder lige vilkår i konkurrencen med de øvrige EU-medlemmer

Vækstplan Fødevarer 2013
Uddrag af regeringens Vækstplan Fødevarer 2013, hvor punkter af særlig betydning for Danske Slagtermestres medlemmer er fremhævet, kan læses på organisationens hjemmeside, www.danskeslagtermestre.dk, under overskriften ”Regeringens vækstplan”. Torsten Buhl oplyser, at Danske Slagtermestre derfor bifalder, at regeringen nu vil gennemføre et ”nabotjek” af måden, vi gennemfører fødevareregulering og -kontrol på. Tjekket skal vise, om vores regulering stiller danske virksomheder ringere end virksomheder i andre EU-lande, uden at der er en væsentlig begrundelse for det. Er det tilfældet, skal der ifølge vækstplanen ske tilpasninger for at sikre det danske fødevareerhverv samme vilkår som konkurrenterne i resten af fællesskabet. Ifølge vækstplanen forventes nabotjekket gennemført inden udgangen af marts i år som udgangspunkt for eventuelle lempelser af dansk fødevareregulering. Dyr eksportrådgivning Dansk fødevareerhverv eksporterer årligt for 148 mia. kr., og regeringen vurderer i sin vækstplan, at der er gode muligheder for at øge eksporten yderligere gennem en målrettet eksportstrategi.- Det er fint, at man vil arbejde målrettet for at fremme fødevareeksporten,men konkret kunne jeg tænke mig, at Eksportrådet under Udenrigsministeriet blev gjort mere serviceorienteret. Rådet er sat i verden for at rådgive ikke mindst små og mellemstore virksomheder, men de oplever ofte, at taxametret tikker meget hurtigt, når de henvender sig i spørgsmål om eksport. Det er underligt, at virksomheder, der i forvejen betaler skat og afgifter, også skal betale i dyre domme for eksportrådgivning, konstaterer Torsten Buhl og tilføjer: - Det er relativt dyrt for mindre virksomheder at kaste sig ud i et eksporteventyr, så hvis de pæne ord i vækstplanen om at hjælpe dem skal have en reel betydning i praksis, burde de gode hensigter måske understøttes af en mere kontant velvilje. Øget eksport gavner jo ikke bare virksomhederne, men er også en god investering for staten i form af højere skatteindtægter.