Danske forbrugere stiller høje krav til indkøb
af Landbrug & FødevarerSkal dagligvarekøb være en oplevelse? Ja, lyder det fra landets bedste på kød, mejeri, frugt og grønt. De nominerede til årets Slagterpriser, Mejeripriser og Frugt- & Grøntpriser er nu fundet. Det er usædvanligt gode butikker, der i år er kommet gennem nåleøjet til at være blandt de nominerede til Landbrug & Fødevarers eftertragtede detailpriser. For det er ikke så lidt, der kræves af landets bedste slagtere og dagligvarebutikker. De skal levere på sortiment, iscenesættelse og friskhed. Og så skal årets dygtigste også være de stærkeste på kundeforståelse og vide, hvordan de møder kunderne præcis, hvor de er. Det gør de nominerede til Landbrug & Fødevarers detailpriser.
De ”svære” kunder
-I Danmark handler forbrugerne ofte. Og loyaliteten overfor en dagligvarebutik eller en slagter er til at overse, for der er mange muligheder for at få opfyldt den daglige shopper-mission, siger chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Vickie Enné Ryge, der er ansvarlig for Mejeriprisen og Slagterprisen. - Derfor er butikkerne nødt til at være parate til at imødekomme kundens behov – og hele tiden tilbyde noget særligt. Noget ekstra, siger Vickie Enné Ryge.
Bæredygtighed er blevet mainstream
Sundhed har i mange år været en agenda, som dagligvarehandlen har taget alvorligt, men i dag kappes dagligvarekæderne i lige så høj grad om at levere på ansvarlighed: - Mange kunder er opmærksomme på at undgå madspild. De forventer både holdning og handling af butikkerne. Og hvis især de idealistiske storbykunder fornemmer, at butikkerne ser stort på de agendaer, vælger de at lægge deres penge et andet sted, siger Vickie Enné Ryge og fortsætter: - Årets nominerede til Slagterprisen, Mejeriprisen og Frugt- & Grøntprisen er derfor alle i år præget af bevidste og ansvarlige valg - både i forhold til indkøb og spild. Det har vi valgt at honorere særligt i år, siger hun.
De nominerende er:
Slagterprisen
’Privatslagtere’:
Slagter Christiansen, Nordby, Fanø
Kødsnedkeren i Vejby
Slagter Kirkeby, Skjern
"Slagtere i supermarkeder/hypermarkeder"
Føtex, Horsens
Meny Mågebakken, Odense
SuperBrugsen, Hinnerup
Bilka, Randers
Frugt- & Grøntprisen
"Discount"
Lidl, Sønderborg
Netto, Hornbæk
Rema 1000, Ballerup Skovvej, Ballerup
"Supermarkeder/hypermarkeder"
Føtex, Vanløse
Meny, Domus Vista, Frederiksberg
SuperBrugsen, Halmtorvet, Kbh. V.
Mejeriprisen
"Discount"
Aldi, Aabybro
Aldi, Svendborg
Lidl, Thisted
Rema1000, Risskov, Ndr. Strandvej
"Supermarkeder/hypermarkeder"
Bilka, Slagelse
Meny, Aalborg SV
Vil du vide mere?
Læs mere om priserne herunder:
Mejeriprisen: http://www.goderaavarer.dk/priser/mejeriprisen
Frugt- & Grøntprisen: http://www.goderaavarer.dk/priser/frugt-groent-prisen
Slagterprisen: http://www.goderaavarer.dk/priser/slagterprisen