Den danske Havarti-ost er blevet tildelt EU’s BGB-mærke (Beskyttet Geografisk Betegnelse). Det betyder, at osten fremover skal være fremstillet i Danmark efter ganske bestemte retningslinjer for at måtte blive kaldt en Havarti. I dag fremstilles osten også i en række andre EU-lande som Spanien og Tyskland, men her bliver mejerierne nødt til at finde på et andet navn eller producere andre ostetyper inden for en overskuelig årrække. De nuværende producenter i EU har nemlig fået dispensation til at markedsføre osten under Havarti-navnet i en femårig overgangsperiode, men det er i sagens natur kun producenter i Danmark, som må sætte BGB-mærket på osten. På trods af den udenlandske overgangsperiode er der udbredt tilfredshed med aftalen blandt de danske mejerier.

- Arla har gennem mange år haft en relativt stor eksport af Havarti-ost – særligt til Nordtyskland og Spanien – og med den nye BGB-godkendelse får vi et værktøj mere at arbejde med på eksportmarkederne. Det vil på sigt blive en klar fordel for os rent kommercielt, forklarer senior product manager Niels Østergaard, Arla Foods, og tilføjer, at Havartiens nye status også har betydning på hjemmemarkedet. - Fremover kan tyske eller polske producenter ikke afsætte ost under Havarti-navnet i de danske butikker. Det er også værd at tage med, siger han.

Seks mejerier fremstiller Havarti

Osten er blevet fremstillet i Danmark siden 1921, og i dag producerer landets mejerier sammenlagt omkring 17 mio. kg Havarti om året, hvoraf 2/3 eksporteres – primært til lande i EU. Største producent er Arla Nr. Vium Mejeri, mens Grøndal Mejeri, som ejes af handelsvirksomheden Uhrenholt A/S, kommer ind på en andenplads. Ud over Arla Nr. Vium og Grøndal Mejeri fremstilles der i dag Havarti-ost på Bornholms Andelsmejeri, Nørup Mejeri, Mammen Mejeri og Arla Taulov Mejeri. Alle mejerier er medlem af Producentforeningen af Danske BGB-oste, som har været en vigtig drivkraft i arbejdet med at få osten godkendt. Med det seneste EU-stempel kan foreningen notere, at Danmark nu råder over i alt fire BGB-oste: Danablu, Esrom, Danbo og Havarti. – Det betyder virkelig noget for dansk mejeribrug, at vi nu også har fået Havartien på BGB-listen. Det er en anerkendelse af, at osten er af dansk oprindelse, og i forlængelse heraf kan vi nu glæde os over, at Danmark efterhånden producerer en fin variation af spændende, nationale oste, siger formand for BGB-foreningen, Hans Henrik Lund.

Ostehandlerne: BGB er en god historie

Selv om hovedparten af den danske Havarti-produktion går til eksport, er det danske marked ikke uden betydning. Herhjemme bliver der årligt solgt omkring 3-4 mio. kg Havarti, og hos de danske ostehandlere ser man frem til at få endnu en dansk BGB-ost i sortimentet. - Vi oplever en stigende interesse for danske specialoste blandt kunderne, og den trend vil en BGB-Havarti passe rigtig fint ind i, lyder det fra formanden for Ostehandlerforeningen for Danmark, Martin Vorsøe. Ud over at være foreningsformand driver han sin egen oste- og delikatessebutik i Holbæk. - BGB-mærket betyder noget, det har vi set med Danabluosten, som vi i øjeblikket markedsfører over for kunderne. Det er en mulighed for at koble en historie på osten, og det er vigtigt, når man skal sælge de danske oste. Jeg vil helt sikkert kunne bruge BGB-mærket i min fremtidige markedsføring af Havartien, og det vil jeg da tro, at de andre ostehandlere også kan.

FAKTA OM HAVARTI

Type: Havarti er en såkaldt fisket ost, hvilket henviser til en fremstillingsmetode, hvor ostemassen (koaglet) fyldes i forme og efterfølgende smelter sammen. Man kan genkende osten på de mange uregelmæssigt formede huller af størrelse som ris, jævnt fordelt i osten. Havarti har en karakteristisk mild og syrlige smag, aromatisk og med en diskret fylde. Den er blød, men stadig skærbar. Havarti-ostens omdømme og den særegne fremstillingsteknik gav anledning til, at osten efter Stresa-konventionen i 1952 blev anerkendt som en egentlig dansk ostesort og ikke som en efterligning efter et udenlandsk forbillede.

November 2019.