Erhvervsuddannelserne skal gøres mere sexede
af Eivind Sønderborg Johansen |
Erhvervsskolereformen
-
Frem til 2006 valgte 30 procent af de unge at tilmelde sig en erhvervsuddannelse. I dag er det kun 19 procent. Samtidig er det kun omkring halvdelen, der fuldfører en uddannelse.
-
Regeringens mål er, at 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 procent i 2025.
-
Elever skal som minimum have 02 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse.
-
Der skal oprettes en 10. klasse, der er rettet mod erhvervsuddannelserne, for de elever, der ikke kan klare adgangskravene direkte fra 9. klasse.
-
Erhvervsskolerne skal undervise eleverne, så de udvikles og udfordres på alle niveauer - det omfatter eksempelvis mulighed for at vælge et højniveau-spor.
-
De dygtigste elever i folkeskolen skal motiveres til at vælge erhvervsuddannelser.
-
Der skal løbende oprettes nye praktikpladser.
-
Der skal være en reel uddannelsesgaranti, så unge, der ikke kan få en praktikplads, i stedet får skolepraktik.
-
Eleverne skal have mindst 26 timers undervisning om ugen.
EUX giver flere muligheder
EUX giver eleverne mulighed for at opnå gymnasialt niveau på en erhvervsuddannelse. Den giver dem både mulighed for at tage et arbejde efter endt uddannelse eller læse videre.
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vejleder om valg af uddannelse og erhverv. Vejledningen tilbydes elever i folkeskolens ældste klasser og frie/private skolers ældste klasser samt alle unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. UU er de fleste steder oprettet som et samarbejde mellem flere kommuner.
- Den nye erhvervsskolereform er et stort skridt i den rigtige retning. Nu håber jeg bare, at den bliver ført ud i livet.
Sådan betegner slagtermester Leif Wilson Laustsen, Danske Slagtermestres formand og næstformand i bestyrelsen på Slagteriskolen i Roskilde, det udspil til en erhvervskolereform, som regeringen med støtte fra LO og DA fremlagde i begyndelsen af oktober 2013.
For få får en håndværksuddannelse
Baggrunden for reformen er bl.a., at kun 19 procent af en årgang i dag tilmelder sig en håndværksuddannelse på en erhvervsskole, og af dem fuldfører kun halvdelen uddannelsen.
Regeringens mål er, at 25 procent vil vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 procent i 2025.
- Det er vigtigt, påpeger Leif Wilson Laustsen, at vi lytter til de unge for at finde ud af, hvordan vi gør erhvetvsuddannelserne mere sexede, end de pt. fremstår i mange unges øjne. Det kan bl.a. ske med en udvidelse af den gymnasiale overbygning, EUX, som nogle erhvervsskoler kan tilbyde i dag inden for udvalgte fag. På den måde får de unge mulighed for både at tage en faglig uddannelse og samtidig få adgang til en videregående uddannelse.
Der skal spilles på flere strenge
Leif Wilson Laustsen peger på, at er det nødvendigt at spille på flere strenge for at øge antallet af unge, der tilmelder sig og gennemfører en erhvervsuddannelse.
- Det er fx væsentligt, at erhvervsskolerne bliver bedre til at sælge sig selv over for de unge, så de ikke tror, at en uddannelse på universitetet eller en handelshøjskole er det eneste saliggørende. Skolerne ikke være en skraldespand for de svageste elever, og her er et karaktergennemsnit som adgangskrav i den nye reform et væsentligt skridt i den rigtige retning for at modvirke den tendens.
Folkeskolen skal vejlede
Ifølge Leif Wilson Laustsen bør der sættes målrettet ind allerede i folkeskolen, hvor både lærere og UU-vejledere (Ungdommens Uddannelsesvejledning) spiller en central rolle, når skoleelever skal vejledes om, hvad de har af uddannelsesmuligheder, når de er færdige med folkeskolen, og hvad adgangskravene er til de forskellige uddannelser.
Samarbejde med produktionsskoler
De svageste unge havner typisk på produktionsskolerne, og også denne gruppe bør have et mere målrettet tilbud, der kan ruste dem til at søge ind på en faglig uddannelse, vurderer Danske Slagtemestres formand.
- Man kunne måske give eleverne større selvtillid og modenhed ved at bygge en praktik ind forløbet på produktionsskolen, hvor de kunne prøve kræfter med fx slagterfaget, siger Leif Wilson Laustsen og tilføjer, at Danske Slagtermestre her i det nye år planlægger et møde med sekretariatschef i Produktionsskoleforeningen, Axel Hoppe, for at få belyst mulighederne for et samarbejde om skoleforløbet. Et møde var allerede aftalt til den 5. december, men måtte aflyses på grund af stormen.
Som næstformand for bestyrelsen på Slagteriskolen i Roskilde er Leif Wilson Laustsen meget opmærksom på, at der påhviler skolen en stor opgave, når intentionerne i regeringens udspil til en erhvervsskolereform skal føres ud i livet og ikke bare ende som dyre ord og gode intentioner uden reelt indhold.
- Reformen er så ny, at vi i skolens bestyrelse kun har nået at gennemgå indholdet i den, men der er ingen tvivl om, at skolen vil gå ud og vise de unge, hvad der faktisk er af muligheder i en erhvervsuddannelse, og det er jeg sikker på, at de øvrige erhvervsskoler også vil, siger Leif Wilson Laustsen.