– Gør det!

Der er ikke et sekunds tvivl i stemmen hos Leif Tranholm, når han opfordrer sine kolleger landet over til at gøre som ham selv: Tag kontakt til den lokale skole og tilbyd at komme nogle timer og undervise de store elever i mad, madlavning og brugen af de gode råvarer. – Dels er det sjovt, dels er de unge engageret, og i en tid, hvor de håndværksmæssige fag ikke står øverst hverken hos erhvervsvejlederen, læreren eller forældrene, må vi gøre opmærksom på os selv, fastslår han. – Vi må tage sagen i egen hånd. Og det var præcist, hvad han gjorde efter et møde i DSM’s hovedbestyrelse, hvor problemet blev drøftet. Leif Tranholm ringede til Sæbygaard Skole. Skolen var interesseret. De er hårdt trængt af lærermangel og materiale, forklarer han, så aftalen blev, at han over tre gange kom og underviste de elever i 7.-8. klasse, der havde valgt hjemkundskab.Hvor slagtererhvervet nu om stunder ligesom andre håndværk råber på lærlinge, er Leif Tranholm selv fra den tid, hvor lærepladser var lige så sjældne som en 13’er i tips. Så hans arbejdsliv startede med en optagelsesprøve til Ålborg Værft, men kort efter hørte han tilfældigt om en mulig læreplads hos en slagter. – Det var ikke fordi, jeg drømte om at blive slagter, erkender han, – men Ålborg Værft var ikke sagen. Og slagterfaget viste sig at være lige mig. Endda så meget, at det har smittet af på sønnen. Morten Tranholm er også slagter, og blev i øvrigt kompagnon med faderen, da de i 2017 købte og gennemrenoverede en lukket og nedslidt slagterforretning i Sæby.

Ligesom kundebetjening

Men tilbage til ”skole-arbejdet”. For forskellen på at stå bag en disk og et kateder må være stor? Nej, egentlig ikke, lyder svaret. Både i forretningen og skolekøkkenet handler det om kød og dets muligheder, og i skolekøkkenet skal man bare gøre som i forretningen. Vise kunden, hvordan kødet skal behandles, give gode råd og lytte til spørgsmålene. – Altså god, gammeldags kundebetjening, konkluderer Leif Tranholm. – Rent tidsmæssigt kræver undervisningen lidt hjemmearbejde fra min side. Vi har kun to timer til rådighed hver gang, så vi kan ikke nå at lave tingene fra bunden, som vi gør i forretningen. Derfor må han – som tv-kokkene - snyde lidt i forvejen og medbringe halvfabrikata i form af mindre udskæringer og pålæg, for at eleverne kan nå at sætte tænderne i et færdigt resultat. Blandt andet har smørrebrød været på skemaet, og de unge mennesker syntes, det var sjovt at opdage, hvad en madpakke kan være. - Næste gang skal de prøve, hvad der kan laves ud af vildtkød, fortæller Tranholm, der er jæger. - Det glæder de sig til. Ét spørgsmål melder sig uundgåeligt: Hvordan med disciplin og ro i klassen? Leif Tranholm griner. Han startede med at give ungerne et fur, fordi de kom for sent til timen. De tog det pænt, og det lagde grunden til en gensidig respekt. Når de møder ham på gaden, lyder der et ”Hej Leif”, ligesom forældrene stikker hovedet ind i forretningen for at hilse på. - Det er absolut rart, konstaterer han, – men den største gevinst er, at 2-3 stykker fra hver klasse har vist interesse for faget og læreplads. Foreløbig går de i 7-8 klasse, så de er et par år for tidligt ude.

Hellere små portioner end smide ud

Leif og Morten Tranholm kører butikken efter et ufravigeligt koncept: Alt skal hjemmelaves fra bunden. Intet må smides ud. Derfor laver de selv sammen med smørrebrødsjomfruen og de to lærlinge mad og andet i takt med, at bestillingerne på færdigretter tikker ind, eller sortimentet i butikken tynder ud. – Vi tror, det også betyder meget for kunden at vide, vi er omhyggelige med at undgå spild, og at det, de får over disken, ikke har en halv dag bag sig, siger han. – Så hellere lave lidt ad gangen end måtte smide noget ud ved lukketid. Det indebærer ganske vist, at de skal til gryderne flere gange om dagen. Det har til gengæld den fordel, at det grovere forarbejde med ud- og tilskæring kan gøres løbende.  – Vi kan lide at holde fri, når vi har fri og nyde weekenderne, pointerer han.

Pandemien – en gevinst

I dag er far og søn et tilfreds makkerpar. Starten var træg, fordi forretningen skulle bankes op fra ingenting, og kundekredsen genopfindes. – Vi var nok lidt utålmodige, indrømmer Tranholm.  Så kom pandemien – og det har været en gevinst! Mange familier rykkede hjemmearbejdet til sommerhuset. Pludselig var der liv i området udenfor turistsæsonen, og kunderne kom i butikken både frokost og aften. – Vi måtte flytte personale fra bagbutikken og ud og ekspedere, siger han. – Vi har haft vores hidtil bedste sæson og er meget fortrøstningsfulde. Det sidste må betragtes som en decideret nordjysk underdrivelse – set i forhold til slagtermesterens næste sætning: Og om fem år vil vi være Danmarks bedste slagter! – Vi har været her i fem år. Vi har fået oparbejdet en god butik og har det bedste personale, uddyber Leif Tranholm. – Så er det naturligt at sætte sig et mål for de næste fem.

Fødevaremagasinet - maj 2022