Jeg er særligt optaget af uddannelsesområdet. Jeg vil gerne være med til at sikre, at vi bliver eksperter i at tiltrække unge til faget, udtaler Leif Wilson Laustsen. Slagterbranchen står over for et generationsskifte. At vi har problemer med at få unge mennesker til at gå ind i faget skyldes bl.a., at vi fuldstændig har glemt at shine. Vi har glemt at fortælle, hvor dygtige vi er, og hvor mange muligheder, der ligger inden for Slagterfaget. Sådan lyder det fra Leif Wilson Laustsen, formand for bl.a. FødevareDanmark, Danske Slagtermestre og Slagterfagets Fællesudvalg samt 25-årsjubilar som indehaver af Slagter Laustsen i Assens.

Leif Wilson Laustsen er er driftig mand. Den 1. april kunne han fejre sit 25-års jubilæum som indehaver af Slagter Laustsen i Assens. Herudover er han formand for FødevareDanmark og Danske Slagtermestre, medlem af messekomiteen for Foodexpo, formand for Slagterfagets Fællesudvalg og bl.a. også udpeget af Fødevareministeren til bestyrelsen i Madkulturen. - Og skal det være helt korrekt, har Leif Wilson Laustsen faktisk også yderligere fem år i bagagen som selvstændig slagtermester i Aars i Himmerland. Leif Wilson Laustsen er dedikeret til fingerspidserne inden for slagterbranchen. - Alligevel er det lidt af en tilfældighed, at han overhovedet er endt inden for faget.

Slagterelev ved et tilfælde

– Da jeg gik i 9 kl. anede jeg ikke, hvad jeg skulle uddanne mig til, indleder Leif Wilson Laustsen: - En af mine lærere kendte til en lille forretning, hvor de manglede en dygtig slagterelev. Jeg søgte og kom i slagterlære i Skelhøje ved Viborg, hvor jeg lærte faget fra bunden. Jeg blev udlært i 1987 med 59 ud af 60 point. På en Food Fair messe (nu: Foodexpo) pegede min daværende mester på en stand, som tilhørte Slagter Munch i Skagen. Han sagde, at hvis jeg virkelig ville udvikle mig inden for faget, skulle jeg søge job der. Jeg gik hen til standen og sagde til Jens Munch: Jeg hedder Leif, og jeg vil gerne arbejde for dig. Og det gjorde jeg efterfølgende fra 1988 til 1990, hvor jeg fik skabt fundamentet til at blive selvstændig slagtermester.

I 1990 købte Leif Wilson Laustsen en lille, nedkørt slagterbutik i Aars i Himmerland. Slagterbutikken drev han i fem år: – Butikken var mere mad ud af huset end slagterforretning. En af udfordringerne var, at de lokale hellere handlede i supermarkederne end i de små forretninger. Det var helt anderledes end i Assens, hvor der er en stor opbakning til de mindre erhvervsdrivende, forklarer Leif Wilson Laustsen. Han overtog Slagter Olsens hæderkronede forretning i Assens den 1. april 1996.

De første ti år bød på arbejdsdage fra kl. 06 til 18.00. I dag er en stor del af det praktiske arbejde i butikken byttet ud med betroede poster i diverse udvalg - og selvfølgelig formandsposterne i FødevareDanmark og Danske Slagtermestre (DSM) og i Slagterfagets Fællesudvalg. Hvordan Leif Wilson Laustsen når det alt sammen, har han følgende forklaring på: – Alt handler om planlægning. Jeg møder altid tidligt for at sikre butikken og sørge for, at der er styr på produktionen. Efterfølgende har jeg tid til at køre landet rundt. Jeg brænder for arbejdet i Fællesudvalget og i DSM og FødevareDanmark, hvor bl.a. marketing, nye segmenter og politikker optager en stor del af tiden. Får jeg en dag en snert af, at opgaverne ikke fanger mig, stopper jeg med det samme.

Unge anno 2021 stiller andre krav

Under fællesudvalget arbejder Leif Wilson Laustsen bl.a. på at gøre uddannelserne mere attraktive og med større specialisering, så de unge ser på erhvervet som et reelt alternativ til fx kokkefaget: – Jeg er særligt optaget af uddannelsesområdet. Jeg vil gerne være med til at sikre, at vi bliver eksperter i at tiltrække unge til faget. Det er nødvendigt, at vi får skabt en mere moderne uddannelse, hvor erhvervet bliver set på som måltidsløsninger med ordentlige arbejdstider. Det nytter ikke, at vi som branche fremstår som et levn fra 50erne. Unge i dag gider ikke noget pis. Det er fuldstændig gak, at vi bruger så mange kræfter på at finde de unge, hvis vi ikke efterfølgende er i stand til at fastholde dem. Vi skal sikre, at de unge i branchen er motiverede og glade for deres arbejde. Der er forskel på, hvordan man signalerer sine holdninger. Løser vi den opgave, får vi til gengæld nogle unge mennesker ind i faget, der er ekstremt målrettede. Jeg har haft flere end 30 elever gennem årene, og jeg har selv lært rigtig meget i processen, understreger Leif Wilson Laustsen.

Fremtiden er generationsskifte

For Leif Wilson Laustsen selv er fremtidens sigtekorn et generationsskifte over en årrække. Han forbliver dog gerne tilknyttet branchen også på lang sigt: – I butikken vil jeg gerne finde en ung m/k til generationsskifte inden for de næste otte år. I praksis én, der kan arbejde sammen med mig over nogle år. Dels så know-how overføres, dels så den unge ikke fra starten skal kaste en masse penge på bordet, men i stedet kan arbejde sig til overtagelsen. Vores branche har haft succes med denne model, der samtidig er en måde at hjælpe den nye generation over de huller, vi andre faldt i. – Danske Slagtermestre kan under et generationsskifte fungere med et kautionsinstitut mod, at de nye ejere bl.a. får lavet deres regnskaber i foreningen. Samtidig har FødevareDanmark en palet af dygtige folk, der står klar til at hjælpe inden for fx kapitalbehov, virksomhedsplaner og markedsføring, fødevaresikkerhed, mv., afrunder Leif Wilson Laustsen.

April 2021