Frokostkoncepter og branchevisioner
af Rikke HolmMichael Grote gik i 2002 sammen med vennen Jesper Kragerup om at starte cateringvirksomheden Kragerup og Ko. Konceptet bygger på frokostretter lavet fra bunden, bæredygtighed samt omtanke for miljø og personale. Michael Grote har for nylig sat sig selv i spil i Danske Frokost og Catering Leverandører, DFCL, hvor han som næstformand håber at kunne bidrage til tættere samarbejde, større ensartethed i myndighedskrav og et bedre renommé for branchen generelt.
Kragerup og Ko blev startet i et lille køkken i Ballerup i 2002. De to kammerater, Michael Grote og Jesper Kragerup, delte en interesse for mad. Samtidig var Jesper Kragerup netop kommet hjem fra et arbejde som kok i Caribien. - Da vi startede Kragerup og Ko var planen, at jeg kun skulle være delvist med, forklarer Michael Grote: - Jeg havde i forvejen virksomhed inden for isenkramimport, som skulle passes sideløbende (senere hen er fiskeengros også kommet til). I dag – 17 år senere – er jeg dog stadig partner.I praksis arbejder Michael Grote to dage om ugen i Kragerup og Ko. De øvrige dage passer han sine andre virksomheder. Han står for salg, kunder og medarbejderpleje, mens Jesper Kragerup er ansvarlig for køkken, vareindkøb, planlægning, m.v.
Loft på kapaciteten
For fem år siden flyttede Kragerup og Ko til nye, større lokaler i Glostrup. Kapaciteten er igen er ved at være fyldt ud, men de to partnere har ingen intentioner om at udvide yderligere. - Vores plan er at holde virksomheden i den størrelse, vi har i dag, selv om det betyder, at vi engang imellem må sige nej til bestillinger pga. manglende kapacitet fx ved ovnene. Vi rører stadig frikadellerne i hånden og mayonnaisen fra bunden. Det vil vi ikke kunne fortsætte med, hvis vi bliver meget større. Skal vi udvikle på vores koncept, vil vi i stedet kigge på nye produkter eller en ekstra lokation.
Verdens mindste marketingbudget
Kragerup og Ko har fokus på bæredygtighed, dyrevelfærd og miljø. Virksomheden leverer dagligt 1800 frokostkuverter ud af huset. Hertil kommer mad til receptioner og fester. - Vi har verdens mindste marketingbudget, forklarer Michael Grote: - Nye kunder kommer til, fordi de har fået os anbefalet. Det, at vi ikke er så store, betyder nok, at vi er mere jordnære. Vi går ikke på kompromis med råvarer og kvalitet, og en gang imellem lægger vi lommeregneren i lommen og serverer ren forkælelse. Det kan fx være, at sushi er på menuen i frokostordningen. Råvarer købes lokalt, når det er muligt, og må gerne være lidt ud over det sædvanlige. Eksempelvis aftager virksomheden kød fra fritgående grise på Lolland, hvor dyrevelfærd giver bedre smag og bedre samvittighed: - Gode råvarer koster, understreger Michael Grote, men så handler det for os om at nedsætte mængden frem for at gå på kompromis med kvaliteten. Vi forhandler ikke pris med vores leverandører hver gang, vi får et tilbud, der er et par kroner billigere, men sørger for at opretholde den gode relation.
Mere korrekt og konkret rådgivning
Kragerup og Ko har for nylig undersøgt mulighederne for at få Det Økologiske Spisemærke i bronze, men det er ikke muligt. De 200 kg MSC certificeret fisk, der indkøbes ugentligt, trækker ned i økologiregnskabet på trods af, at der ikke er et økologisk alternativ. Dét er et af de forhold, Michael Grote gerne ser ændret i fremtiden. I DFCL arbejder han bl.a. for en certificering, som giver mere mening for branchen. - Sammen med Thomas Tranberg fra Smagssans A/S har vi været med til at etablere DFCL, forklarer Michael Grote. – Tidligere har branchen været spredt ud på forskellige foreninger, som enten ikke ved noget om fødevarer eller ikke kender vores specifikke brancheudfordringer. Med DFCL kan vi samle branchen og få mere korrekt og konkret rådgivning, fx i forhold til jura, myndighedskrav og personalespørgsmål. - Vi kan samtidig arbejde for fælles mål, fx at skabe et bedre renommé for frokost- og cateringbranchen. Det er ærgerligt, at de unge ikke i højere grad kigger mod vores branche, når de skal vælge job. De ved ikke, hvor spændende branchen faktisk er. Brancheforeningen åbner samtidig mulighed for, at vi kan udveksle erfaringer om egenkontrol, transport mv. Vi er fx blevet opmærksomme på, at Fødevarestyrelsen ikke stiller ens krav til medlemmer. I stedet afhænger kravene af den enkelte fødevareafdeling og kontrollant. Det er med til at skabe unødig usikkerhed i branchen. Michael Grotes vision for DFCL er ikke nødvendigvis, at foreningen skal vokse sig meget stor. I stedet skal den rumme de virksomheder, der opfører sig ordentligt, overholder lovgivningen og varetager personalepleje.
December 2019.