Konkurrence om den bedst fortalte nyhed på Foodexpo
af FVMNu har du som udstiller på årets Foodexpo messe mulighed for at vinde en gratis annonce i Fødevaremagasinet. I forbindelse med Foodexpo udvikles mange nye produkter og tilbud til branchen, og det vil Fødevaremagasinet gerne være med til at sætte fokus på. Send derfor virksomhedens pressemeddelelse til post@foedevaremagasinet.dk inden 20. februar 2014 og få bragt din omtale i messeudgaven af Fødevaremagasinet, der udkommer 12. marts i et udvidet oplag, og deltag samtidig i konkurrencen om en gratis 1/2-sides annonce i 4 farver i Fødevaremagasinet efter eget valg. Fødevaremagasinet vil i det omfang, det er muligt, bringe alle fremsendte pressemeddelelser fra udstillere.Fødevaremagasinet vil udover normalt distributionsoplag blive uddelt på messen, omdelt på samtlige stande og ligge fremme i presseområdet.
Konkurrenceregler
I forbindelse med udvælgelsen vil følgende kriterier blive brugt af redaktionen til vurdering af den bedste pressemeddelelse:
Relevans
Har nyheden stor relevans for læsere/besøgende på Foodexpo messen?
Nyhedsværdi
Har informationen stor nyhedsværdi for læsere/besøgende på messen?
Tilgængelighed
Indeholder pressematerialet billeder/illustrationer, så Fødevaremagasinet let kan bearbejde materialet og bringe omtalen?
Vinderen vil blive offentliggjort på Foodexpo 2014 på Fødevaremagasinets stand.