I 1970 blev de første danske kostråd formuleret af det daværende Statens Husholdningsråd, nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der er sket revision af rådene i gennem tiden i årene 1976, 1994, 2005, 2009 og i 2013. Befolkningens livsstil og kostvaner er i konstant bevægelse. Samtidig foregår der en intens forskning, der giver mere og mere viden om sammenhæng mellem kost og sundhed. Tilbage i 1970’erne var der fem gode råd at følge, og i flere år har der været 10 råd. De første kostråd var gældende helt indtil 1994 og bestod af de 5 råd: spis magert, spar på sukkeret, spis groft, spis varieret og spis ikke for meget.

Facts omkring de nye kostråd

Siden 1970 har kostrådene udelukkende været bygget på, hvad der har vist sig videnskabeligt bedst for folkesundheden. De nye kostråd derimod tager også hensyn til, hvad der måtte være bedst for klimaet. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har udtalt: - De officielle kostråd har gennem årtier givet gode råd til, hvordan vi kan spise sundt, og det er oplagt, at de nu tager skridtet videre og hjælper de danskere, der samtidig gerne vil spise mere klimavenligt, godt på vej. Der er ingen løftede pegefingre, men en simpel vejledning, der favner begge hensyn, for det er heldigvis sådan, at det, der er sundt for klimaet, typisk også er sundt for os, og derfor er det oplagt, at kostrådene tager klodens sundhed med i sine hensyn.

Mindre kød

En af de største ændringer i de nye kostråd er, at vores forbrug af kød skal reduceres. I de hidtidige kostråd fra 2013 har anbefalingen været, at en voksen højest bør spise 500 gram rødt kød om ugen og begrænse indtaget af forarbejdet kød. Det er nu ændret til 350 gram kød i alt om ugen. Herunder for eksempel også hvidt kød fra kylling. Kødproduktion, særligt lamme- og oksekød, udleder nemlig meget af de såkaldte drivhusgasser, hvilket belaster klimaet. - Men når man skærer ned på kødet, er det vigtigt, at man spiser andre fødevarer, der kan give de næringsstoffer som eksempelvis vitaminer, mineraler og protein, der er nødvendige i en sund og varieret kost. Derfor er der råd til hele kosten og særligt fokus på madvarer som bælgfrugter, fuldkorn, fisk, nødder og grøntsager i de nye kostråd, siger Ellen Trolle, der er seniorforsker ved Fødevareinstituttet ved DTU og en af forfatterne bag en undersøgelse, der ligger til grund for de nye kostråd.

En gammel kostundersøgelse fra DTU viser, at voksne danskere i 2011-2013 i gennemsnit spiste cirka 150 gram kød om dagen. Det er 1.050 gram kød om ugen, og altså en del mere end anbefalingen i både de tidligere og de nye kostråd. Bælgfrugter er en af de fødevarer, der har et lavt klimaaftryk. - Udover at skære ned på kødet kan vi også vinde noget ved at begrænse madspild og ved ikke at spise mere, end man har brug for, udtaler Ellen Trolle. Hovedbudskabet med de nye kostråd er at spise mere planterigt. Det betyder, at man bør spise mindre kød og blandt andet mere frugt og grønt, mere fuldkorn, mere fisk, flere bælgfrugter og nødder.

FødevareDanmark støtter ikke

Torsten Buhl, der er administrerende direktør i FødevareDanmark, som primært repræsenterer små- og mellemstore fødevarevirksomheder, udtaler: - Vi har som organisation støttet op om de tidligere kostråd, men vi kan ikke støtte op om de nye. Han fortæller, at hans organisation også blev inviteret med i dialogen, da de nye kostråd skulle formes. Men trods det føler han ikke, at der blev lyttet i tilstrækkelig grad til de argumenter, de kom med. - Derfor har vi besluttet, at vi ikke kan støtte op om de nye kostråd, fortæller han. I Torsten Buhls optik giver det ikke mening at anbefale danskerne at skære kraftigt ned på deres indtag af animalske produkter. - Vi har en af verdens mest klimavenlige kødproduktioner, og derfor gælder det om at sikre dansk kødproduktion størst mulig markedsandel. Det er ikke godt for den samlede, globale klimabelastning, at dansk kødproduktionsvækkes. Og det bliver den, hvis efterspørgslen efter kød falder i Danmark, siger Torsten Buhl, der også henviser til en ny rapport for den grønne tænketank CONCITO, som betoner, at ”kostvalg alene med fokus på minimering af fødevarernes klimaaftryk vil ikke sikre en sund og næringsrig kost”.

Naturen er på kødspiserne side

Spisevaner og sygdomme kan forårsage mangel på B12-vitamin. Alle kroppens celler har brug for B12-vitamin. B12 vitaminer medvirker til, at der dannes blodceller og hjælper organer og nervecellerne med at fungere normalt. Kroppen kan ikke selv danne B12-vitamin, så der er risiko for at udvikle B12-mangel, hvis man ikke får tilstrækkeligt gennem kosten, eller hvis kroppen har svært ved at optage vitaminet. Aktuelt vælger mange at skrue op for den grønne mad og droppe kød af hensyn til klimaet og deres egen sundhed. Men hvis man spiser 100% vegetarisk eller vegansk, får man ikke det B12-vitamin, som kroppen har brug for. – Det er kun et problem for dem, som helt undlader at spise kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Man kan sagtens skære ned på indtaget af animalske fødevarer og stadig få tilstrækkeligt med B12-vitamin, udtaler læge og forsker Johan Arendt fra Aarhus Universitetshospital.

B12 vitaminer

Ældre risikerer at komme i underskud af B12-vitamin, fordi de typisk spiser mindre, har dårlig appetit, optager næringsstoffer dårligere og har irritationstilstande og andre forstyrrelser i mavesækken. Type 2-diabetikere, som får lægemidlet metformin, får et lavere indhold af B12 i blodet. Så det er noget, lægerne holder øje med. Læger holder også øje med en række andre personer med autoimmune lidelser og tarmsygdomme, der hæmmer optagelsen af B12. - B12-vitaminmangel kædes ofte sammen med blodmangel (anæmi), men 20-40% af dem, som mangler B12, har ikke en lav blodprocent, oplyser Johan Arendt. - For 100 år siden udviklede B12-mangel sig langsomt, men sikkert til blodmangel, som kostede mange livet. Så fandt man en virksom kur: Patienterne skulle dagligt spise et halvt kg rå lever, fortæller lægen.

Veganere og personer med et lavt indtag af animalske produkter skal tage tilskud med B12-vitamin. Alle vitaminer og mineraler undtaget B12- og D-vitamin dannes af planter. D-vitamin får vi gennem solens stråler, og B12-vitamin dannes af mikroorganismer i jorden. Hvor får dyrene B12 fra? Landbrugsdyr får tilskud med vitaminer og mineraler i deres foder, og derfor kan de få B12, selv hvis deres foder og levevis gør, at de ikke får bakterierne direkte fra jorden. Dette betyder, at personer, der spiser vegansk eller ikke spiser ret mange animalske produkter, har brug for et kosttilskud med B12-vitamin. Selv vegetarer, der spiser mælkeprodukter og æg, risikerer mangel på vitaminet, hvorfor det ikke kun som veganer, men også som vegetar kan være nødvendigt med tilskud.

Fleksitarer med et ujævnt eller lille indtag af animalske produkter bør også tage tilskud. Mangel på vitaminet kan medføre alvorlige konsekvenser. B12 er vigtigt for bl.a. celledeling, DNA og nervesystemet. Derfor kan B12-mangel bl.a. give blodmangel, da de røde blodlegemer har brug for B12 for at kunne dele sig. Der er ikke nødvendigvis nogle mangelsymptomer i de tidlige stadier, og derfor kan det være svært at vide, om man har B12-mangel. Fortsætter manglen kan man opleve blodmangel, forstyrret syn, bevægelsesforstyrrelser, prikken i fingrene (et tegn på nerveskader), tegn på psykiatrisk sygdom osv. Nerveskader kan i værste tilfælde være varige. Derfor bør man forebygge ved at supplere fra start.

Den officielle anbefaling for B12 vitamin er ca. 2 μg (mikrogram) dagligt for voksne. Dette er dog ofte ikke nok, hvis man kun får B12 én gang dagligt, eller hvis man er over 50 år, eller hvis man tager visse medikamenter, eller hvis man er i generel mangel. Så kræver det typisk meget høje doser. Dernæst peger nyere forskning på, at et indtag ml. 4-7 μg/dag er mere optimalt. B12-indholdet i kylling er ca. 0,4 μg/100 g og i oksekød ca. 1,4-2,3 μg/100 g. Dvs. man måske lige akkurat kunne få “nok” B12, hvis man ikke var i mangel og spiser 100-200 g oksekød hver dag.

DE NYE KOSTRÅD

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget

• Spis flere grøntsager og frugter

• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

• Spis mad med fuldkorn

• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

• Spis mindre af det søde, salte og fede

• Sluk tørsten i vand

Kilder: FødevareDanmark, Fyns Amts Avis, Region Midtjylland, Vegetarisk Forening, Diæstist Felding, Altomkost.dk

 

Februar 2021

 

 

Tilbage