Møde i DSMI Kontaktforum
af Per Aaskov KarlsenDSMI Kontaktforum inviterer til debatmøde med spændende emner og indlæg.
Medlem af DSM’s bestyrelse direktør Kurt Møller, Delika A/S, udtaler: - Fremadrettet vil vi nu afholde to møder om året i DSMI Kontaktforum, og vi har til det kommende møde fået nogle spændende mennesker til at give et indspark til de tre emner. Blandt foredragsholderne er der to meget kendte personligheder, hvoraf én er tidligere minister, fortæller Kurt Møller. - Vi har forsøgt at lave et program med relevante og aktuelle emner. I fremtidsplanerne ligger bl.a. en mulighed for at få akut pressehjælp på ”klippekortbasis”, hvis man skulle være så uheldig at ende i mediemaskineriet. Der sker hele tiden nyt, som vi som fødevareproducerende virksomheder naturligvis forsøger at gardere os imod, men som pludselig opstår, og som virksomheden ikke selv er herre over, fortsætter han. - Vi håber og forventer, at emnerne i sig selv, men også tiltaget med et socialt samvær i DSM’s lokaler vil være med til at sikre et udbytterigt arrangementet og glæder os til at se så mange af DSMI deltagerne som muligt, siger Kurt Møller. De tre indlæg på selve DSMI-mødet er følgende:
Hvor bevæger den danske fødevare– og detailsektor sig hen?
Stormagasinet Salling har for nylig skiftet kommunikationsbureau til ”727 Communication”, hvor også Supergros er blandt kunderne. Bureauet er også kendt for at have et jetfly stående lige ved motorvejen ved Skanderborg. Direktør Tom Elert kommer og fortæller om tendenser i den fremtidige udvikling i den danske fødevare- og detailsektor.
Hvad gør EU for at hjælpe os – og kan vi påvirke dem dernede?
Ved europaparlamentsvalget i maj var den konservative Bendt Bendtsen en af de danske topscorere. Han er tidligere økonomi- og erhvervsminister, og blandt hans mærkesager i Parlamentet er forbedring af vilkårene for små og mellemstore virksomheder. Hvad gør han ved det, og hvordan er mulighederne for at påvirke de mange regler, der kommer dernedefra? Bendt Bendtsen kommer og fortæller om sit arbejde i Bruxelles og Strasbourg,og han går også gerne i dialog om branchens behov og eventuelle problemer med EU-regler.
Når lokummet brænder – eller varen skal sælges …
Enhver fødevareproducent risikerer at lave en vare, som nogen bliver syg af at spise. Eller i hvert fald, at nogen påstår, at de er blevet det.Det så vi for nylig med Jørn A. Rullepølser. Hvad gør man så klogest i at gøre? Hvad hvis de ringer fra Ekstrabladet eller tv-programmet ”Kontant”? Og er vi gode nok til at komme i pressen med de gode historier – om nye produkter og den slags? Tidligere tv-vært og kommunikationschef i Dansk Supermarked, Poul Guldborg, giver gode råd.
Møde i DSMI Kontaktforum afholdes torsdag den 28. august kl. 14.00 hos DSM i Odense.
Deltagere i møderne er primært virksomhedernes direktioner. Efter disse indslag afholdes det årlige ”Virksomhedsmøde”, bl.a. med valg til DSM’s bestyrelse og seneste nyt om DSMI Indkøb. Mødet afsluttes med netværk og spisning i DSM’s hus og have. Tilmelding kan ske til DSM.
Kilde: DSMI Kontaktforum