Leif hedder Tranholm til efternavn og er både en garvet butiksslagter og en kendt mand i organisationssammenhænge. Som formand for de nordjyske slagtermestre gennem seks år og bestyrelsesmedlem i Danske Slagtermestre i 2 ½ år er han godt skoet til opgaven, omend valget som formand kom bag på ham. - Jeg havde aldrig skænket det en tanke, at jeg skulle være formand, siger han, der da også konsulterede sin søn og kompagnon i deres fælles forretning i Sæby, og sin kone, inden han sagde ja. Med sig som næstformand får han Viggo Theilgaard, der repræsenterer DSMI, dvs. industrimedlemmerne.

Lettere at være slagter

Konsultationen i hjemmesfæren var nødvendig, for reelt er det ikke bare én men to formandsstole Tranholm sætter sig i. Kortene er nemlig blevet blandet i både FødevareDanmark og Danske Slagtermestre. Kort fortalt betyder det, at den tidligere DSM-formand, Leif Wilson Laustsen, bliver direktør i begge organisationer og dermed viger formandspladserne. Pladser som Leif Tranholm nu skal udfylde, efter en formand, han mener, har gjort det godt. Det betyder færre timer i butikken i Sæby, erkender han. Omvendt glæder han sig. Han synes, opgaven er værd at løse, og forfølger gerne et par pejlemærker. - Vi skal gøre det lidt lettere at være slagter, fastslår han. – Det ”hovedkvarter”, vi har i Odense med DMS og FødevareDanmark, gør allerede meget i hverdagen på det politiske plan, men det skader ikke at kikke på, hvad vi har af opgaver, og hvordan de løses. Forvent dog ikke, at Leif Tranholm erobrer Christiansborg. Dét arbejde vil han overlade til garvede folk som makkerparret Leif Wilson Laustsen og Torsten Buhl, (tidl. direktør i DSM og nyansat politisk direktør i FødevareDanmark. red.). Derimod vil han gøre benarbejdet i forhold til medlemmer og viderebringe de hurdler, som de peger på.

Grib de unge

Et andet pejlemærke er at lette generationsskiftet. Som andre erhverv mangler slagterne unge hænder, der kan tage over. Selv fik Leif Tranholm sidste år et samarbejde på plads med Sæbygaard Skole, hvor han i 3 x 2 timer lader elever i 7.-8. klasse få fingre i kødet, mærke og smage, hvad det kan blive til. Noget der i parentes bemærket har udløst et par potentielle slagterlærlinge. Derfor taler Tranholm varmt for det koncept om samarbejde mellem DSM og folkeskolen, som DSM har udarbejdet, for at få nogle slagtertimer ind i hjemkundskabs-faget. Konceptet rummer gode råd, og DSM hjælper gerne med kontakt til skolerne. Også bl.a. fællesudspillet fra erhvervsliv og lærerne om at genindføre erhvervspraktik for 6.-9. klasses eleverne trækker i rigtig retning. - Det er nu, vi skal have de unge mennesker i gang, fastslår han. – Vi må sikre dem praktikog lærepladser, så vi får en generation af unge, veluddannede slagtere. Ellers kan vi ikke fortsat have et levedygtig slagterhåndværk i Danmark.

Palet af hjælp

Ellers vil Leif Tranholm slå på tromme for, at den palet af hjælp, som DSM-medlemmerne har adgang til, bliver mere synlig, herunder samarbejdsaftaler med andre brancher. Han peger især på Forsikringsmæglerne, som efter hans egen erfaring er en uvurderlig hjælp, når den rette forsikring skal findes. - I stedet for selv at famle i blinde, kan man sætte sig ned en m/k fra FPR Forsikringsmæglerne og få en oversigt over det nødvendige, så man undgår dyr overforsikring, siger Tranholm. På samme vis med markedsføring, indkøbssamarbejder, overblik over de mange, ofte kringlede, regler og love, som en slagtermester skal opfylde – plus andre snubletråde forbundet med at drive egen fødevarevirksomhed. - Fordelen er, pointerer Leif Tranholm, – at vores samarbejdspartnere i forvejen kender vores branche ud og ind. Det sparer lange forklaringer.

Ser lyst på fremtiden

Trods inflation, økonomisk usikkerhed og klimakrigen mod kød ser den nye formand lyst på fremtiden. Men der må ikke slækkes på service, kvalitet og de gode råvarer, advarer han. Dén kombination kan kunderne nemlig ikke kan få i de mange kød-sælgende supermarkeder.  - Prismæssigt kan vi ikke matche supermarkederne, uddyber han – så vi må byde ind med andre ting. Og erfaringen viser, at når det ser sort ud, vil folk hygge sig. Her er svaret heldigvis god mad efter konsultation hos slagter eller fiskehandler. - Det er også en styrke, at branchen har så godt et sammenhold, fortsætter han. - Fra mit eget nordjyske område ved jeg, at vi samarbejder på tværs og hjælper hinanden i en snæver vending. Selv om vi er hver for sig, står vi sammen.

Deltag-Deltag-Deltag

Kniber det ind imellem med gnisten og inspirationen, har Leif Tranholm et probat middel: Deltag i DSM’s årsmøder.  - Vi er spredt over hele landet, så det er sjældent, man ser sine kolleger. Men jeg kan garantere, at man er helt oppe efter sådan en landsmøde-weekend med faglige og sociale input, hvor man får hilst på både gamle og nye ansigter. Det kan forekomme træls at skulle af sted. Men I må ikke gå glip af det. PS. Årets landsmøde og landsmødefest holdes den 28.-29. oktober i Århus.

FVM, september 2023