I et høringssvarsendt den 9. december skriver FødevareDanmark følgende til Fødevarestyrelsen: FødevareDanmark, herunder Danske Slagtermestre, har med stor forundring erfaret, at Fødevarestyrelsen uden forudgående orientering af, endsige drøftelser med erhvervet har lagt et udkast til en ny betalingsbekendtgørelse ud på høringsportalen. Udkastet indebærer et brud med hensigten i et politisk forlig, som blev indgået i november 2017.

Dengang vedtog et flertal i Folketinget en ”Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer”, hvori et af punkterne handlede om afskaffelse af kontrolgebyrer for engrosvirksomheder ved ordinære besøg af fødevarekontrollen. (Det anslås at ca. 5.300 erhvervs- og iværksættervirksomheder, der betaler for den ordinære fødevarekontrol, dengang blev fritaget for at betale det omtalte kontrolgebyr, red.)

- Vi blev meget forundrede over at opdage, at der pludselig var lagt en ny bekendtgørelse ud på høringsportalen uden forudgående dialog. Derfor har vi naturligvis også skrevet et længere og skarpt høringssvar til Fødevarestyrelsen. Grundlæggende principper for afregning er i udkastet til ny betalingsbekendtgørelse blevet ændret radikalt i forhold til de nuværende afregningsstrukturer, udtaler adm. direktør for FødevareDanmark Torsten Buhl.

Ændrede grundprincipper for afregning

Med de ændrede principper i udkastet til en ny betalingsbekendtgørelse er der efter FødevareDanmarks opfattelse ikke blot tale om en teknisk ændring af en opkrævningsmetode, men om et politisk udspil til en byrdeomfordeling og formentlig også til fordyrelse af kontrollen på de mindre slagtehuse. Det nuværende system med grundgebyr og stykpris udgør tilsyneladende en stor administrativ byrde, mens timemodellen ifølge Kødkontrollen er enkel at administrere. FødevareDanmark efterlyser derfor en konkretisering af de økonomiske fordyrelser og besparelser for slagtehusene, idet styrelsen nemlig oplyser, at omlægningen vil være omkostningsneutral.

Nye udgifter vil være gift for små og mellemstore fødevarevirksomheder

Høringsudkastet indeholder også en genindførelse af et gebyr, som et flertal i Folketinget afskaffede i 2017 med virkning for 2018. Det skete med en årlig bevilling på 36 mio. kr. Fra næste år skal det koste (mindst) 720 kr. i timen at få et ordinært kontrolbesøg på engrosvirksomheder. - Det er muligt, at styrelsen allerede nu ikke længere kan få pengene til at slå til, men så må dette problem efter vores opfattelse rejses politisk og også drøftes med erhvervet. Man bør ikke ad denne bagvej kunne genindføre et gebyr, som et flertal i Folketinget mener at have afskaffet, udtaler adm. direktør Torsten Buhl, FødevareDanmark, og fortsætter - Den politiske aftale i 2017 om ”erhvervs- og iværksætterinitiativer” har været anledning til, at en række små producenter blev autoriseret med det formål at kunne levere håndværksfremstillede og/eller lokale fødevarer til andre detailbutikker, herunder supermarkedskæder og restauranter, hvor de ellers var begrænset af ”1/3-reglen”. De daværende kontrolgebyrer havde været en barriere for at blive autoriseret, fordi de så skulle til at betale gebyrer, hvor den mindste producent betalte samme høje time-takst til kontrol som store koncerner. Nu kan disse virksomheder med rette føle sig snydt af ”systemet”. Og det endda i en corona-tid, hvor det bestemt ikke er nye udgifter, som disse virksomheder har behov for. FødevareDanmark har derfor protesteret over genindførelsen af det afskaffede gebyr.

Stykpris-afregning ønskes ændret til en timebetaling

Det eksisterende afregningssystem for AM- og PM-kontrol (ante mortem og post mortem, dvs. før og efter slagtning, red.) på slagterier og slagtehuse med under 35.000 dyreenheder årligt har fungeret i knap 20 år og opfattes iflg. FødevareDanmark af slagtehusene som fair, fleksibelt og transparent. - Det er derfor med stor undren, at vi har konstateret, at bekendtgørelsesudkastet indebærer en fundamental omlægning af afregningsstrukturen, idet den nuværende stykpris-afregning ændres til en timebetaling, udtaler adm. direktør Torsten Buhl og fortsætter: - Denne grundlæggende ændring er end ikke omtalt i høringsbrevet. Som vi læser bekendtgørelsen, vil afregningsstrukturen medføre en betydelig fordyrelse af kødkontrollen for navnlig små og nystartede virksomheder, hvorfor den også vil virke som en bremse på iværksætteri. Er dette en tilsigtet konsekvens? Dette og konsekvenser ved omlægning af afregningsstrukturen burde, som det er sket ved tidligere omlægninger, kortlægges og drøftes med erhvervet, inden nye regler sættes i værk.

FødevareDanmark opfordrede derfor kraftigt til, at den aktuelle omlægning af afregningsstrukturen blev taget ud af betalingsbekendtgørelsen og gjort til genstand for konsekvensanalyser i samråd med erhvervet. Dette valgte ministeriet at sidde overhøringt, hvorfor bekendtgørelsen uden videre trådte i kraft den 1. januar. FødevareDanmark arbejder nu politisk på at få den ændret.

Dyrehold med naturpleje og nødslagtning

Og særligt med hensyn til nødslagtning: I dag koster det omkring 1.000 kroner at få en praktiserende dyrlæge til at udstede en nødslagtningsattest. Med de nye takster vil dette koste 2.200-2.900 kroner pr. dyr. Oveni dette kommer prisen til selve slagtningen og kødkontrollen på slagteriet. Hvis de nye takster bliver indført, må det forventes, at der fremadrettet vil blive destrueret mange af de ca. 5.000 kreaturer, der årligt nødslagtes. Disse høje gebyrer vil også udhule økonomien i den form for dyrehold, hvor kreaturer anvendes til naturpleje. Disse dyr er ikke håndterbare og bliver derfor aflivet uden for slagteriet under samme betingelser som ved nødslagtning. Denne gebyrforhøjelse understøtter derfor heller ikke det generelle samfundsønske om større bæredygtighed og bedre udnyttelse af ressourcerne.

Destruktion i stedet for nødslagtning

- Det bliver alt for dyrt, udtaler Lars Poulsen afdelingschef i Fødevareafdelingen hos Danske Slagtemestre. - Faktum er, at hvis et kreatur, som ikke fejler noget, pludselig brækker benet under en ulykke, så kan dyret nødslagtes ved at blive skudt på marken eller i stalden og kørt til slagteri, siger Lars Poulsen og forklarer: - Men fra at det har kostet omkring 1000 kr. at få den praktiserende dyrlæge ud at tjekke dyret inden aflivning og lave en såkaldt nød-slagtningsattest, så hæver Fødevarestyrelsen det nu til 2300 - 2900 kr. Det er helt vanvittigt, og hvis prisen bliver for høj, så er der ikke nogen, der kommer til at nødslagte mere. Lars Poulsen forventer, at der fremover i stedet vil blive destrueret mange af de ca. 5000 kreaturer, der hvert år nødslagtes.

Januar 2021