Mærkning af fødevarer skal fra den 14. december i år følge EU-forordning 169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne. Denne mærkningsforordning indfører gradvist en række ændringer. Fra december 2016 er det fx obligatorisk at mærke fødevarer med en næringsdeklaration, der fortæller, hvad varen indeholder af energi og næringsstoffer.Næringsdeklaration er dog allerede obligatorisk på fødevarer, der anprises som fx fedtfattige.

Allergener skal fremhæves

Den nye forordning er overvejende en videreførelse af de regler, vi kender i dag, men der er dog ændringer, fx når det gælder oplysning om allergener i fødevarer. På alle færdigpakkede fødevarer skal ingredienser, der kan fremkalde allergi, fremhæves i ingredienslisten med fx blokbogstaver eller en anden skrifttype end den, der anvendes i listens øvrige tekst. Hvis varerne derimod fremstilles, pakkes og sælges i den samme butik, er der ikke krav om en egentlig ingrediensliste. Til gengæld skal detailslagteren give kunden adgang til oplysninger om mulige allergener i et produkt. Det kan i praksis fx ske ved, at butikken har et skilt hængende, hvor der står: ”Oplysninger om allergener kan fås ved henvendelse til personalet” eller ”Spørg os om allergener”. Danske Slagtermestre har da også sidst i oktober sendt skilte ud til detailbutikkerne med ordlyden ”Spørg os om allergener”. I de nye generelle regler er oprindelsesmærkning af fersk fjerkræ, okse og kalvekød gjort obligatorisk, når det gælder produkter fra tredjelande.

Vejledning fra DSM om mærkning

Når detailslagteren skal mærke sine færdigpakkede varer, er der en række krav, som skal opfyldes i udformningen af ingredienslisten. Der er imidlertid hjælp at hente for detailbutikkerne, når de skal manøvrere rundt i reglerne i den nye EU-forordning. Danske Slagtermestres fødevareafdeling har nemlig udarbejdet en butiksvejledning med minimumskrav til mærkning, som butikkerne skal opfylde fra den 14. december. Konsulent og dyrlæge i fødevareafdelingen, Annette Roer Højgaard, vurderer, at den nye forordning rummer ændringer, men ikke vidtgående stramninger i forhold til de hidtil gældende regler om mærkning.

Ny betegnelse for datomærkning

Vi er vant til herhjemme, at fødevares holdbarhed angives med mærkningen ”mindst holdbar til”, når det gælder produkter, der er langtidsholdbare, og ”sidste anvendelsesdato” på letfordærvelige fødevarer.

”Bedst før”

Der er imidlertid en ændring på vej, således at ”mindst holdbar til” bliver ændret til ”bedst før”. Der er ingen indholdsmæssig forskel på de to udtryk, og justeringen er primært en sproglig tilpasning i forhold til nye regler i EU-lovgivningen om angivelse af holdbarhed. Formuleringen ”bedst før” er dog udtryk for mere end en sproglig ændring. Intentionen er, at det nye ordvalg kan bidrage til, at vi reducerer omfanget af madspild. Mange forbrugere kasserer automatisk madvarer, når datoen i forbindelse med ”mindst holdbar til” er overskredet. Med den blødere formulering ”bedst før”, forventes det, at vi vil være mindre tilbøjelige til at smide varer ud, blot fordi datoen er udløbet.Da denne udmelding er kommet fra Fødevareministeren i sidste øjeblik bliver der tale om en lempelig overgangsordning, hvor man ændrer til ”bedst før” samtidig med andre regelændringer. Da ”mindst holdbar til” allerede er trykt på nye oplag af emballager, vil der formentlig gå flere år før fødevarer med denne mærkning er udfaset af markedet til fordel for ”bedst før”.