Vesterborg Fjerkræslagteri på Lolland fik god hjælp fra konsulent fra DSM ved opstarten af virksomheden, der allerede har lavet en aftale om at slagte for en lokal producent af økologiske kyllinger. Kim Rasmussen er jæger, og i den forbindelse har han selv slagtet mange af de dyr, som han har nedlagt. I flere år havde han tænkt på at lave et slagteri i ledige bygninger på sin matrikel. - Men der var et par andre små slagterier her på Lolland, der blandt andet tilbød, at man kunne få slagtet sit vildt der, så det blev ikke rigtig til noget, fortæller han. Men årene gik, og ejerne af nogle af de eksisterende slagterier blev ældre og ville ikke længere drive slagterier, så der fik tankerne hos Kim Rasmussen om eget slagteri igen grobund.

Tidligere griseslagteri

Han fik sin far Poul Erik Rasmussen med på ideen, og faderen investerede, så planerne om et slagteri kunne blive en realitet. - I de bygninger, hvor vi har lavet slagteriet, var der griseslagteri tilbage i slutningen af 80’erne. Men der skulle selvfølgelig gøres en del, og så har jeg købt en skolder og en vådplukker, siger han. Der er også lavet køl- og frostrum til opbevaring af de slagtede dyr.

Slagte vildt

Når det er sæson for vildt, er det planen, at Kim Rasmussen vil slagte alle typer vildt, lige fra fasaner, til harer og rådyr. - Det bliver kun en lille del af de slagtninger, som vi skal lave. Det adskiller sig også fra for eksempel slagtning af kyllinger. Det er ikke så ensartet form for slagtning, og der er meget håndarbejde ved den slags slagtning, fortæller han.

Frilandskyllinger og ænder

Slagteriet skal være i gang hele året, så der skal også slagtes kyllinger. - Ja, jeg har indgået en aftale med Dalbakkegaard, der ligger her på Lolland, og som producerer økologiske frilandskyllinger og økologiske landænder. De henvendte sig selv til mig for at høre, om de kunne få slagtet hos mig, siger han.

Intet problem at finde arbejdskraft

Når der skal slagtes kyllinger, har Kim Rasmussen trukket på sit store netværk på Lolland, så han har ikke haft problemer med at finde hjælp. - Jeg har otte mand på, når jeg slagter ænder, og fem mand til at slagte kyllinger, fortæller han. Slagteriet er godkendt til at slagte 499 fjerkræ om dagen, og Kim Rasmussen regner med at slagte omkring 400 stykker om dagen, når der kommer opgaver. Kim Rasmussen har også godkendelse til at partere økologisk, og han har de nødvendige kompetencebeviser, der skal til for at drive et slagteri.

Godkendt ved første kontrolbesøg

Det kræver selvfølgelig også en godkendelse af Fødevarestyrelsen, når der skal slagtes dyr. - Vi gled lige igennem ved første kontrol, og vi har fået stor hjælp fra fødevarekonsulent og dyrlæge fra Danske Slagtermestre (DSM), Annette Roer Højgaard, siger han.

Samarbejde med slagterbutik

På Lolland ligger slagterbutikken Slagter Engdahl, og indehaveren herfra, har Kim Rasmussen gået på jagt med. - Vi har da snakket om, at vi kunne hjælpe hinanden. Måske har han dyr, som kunne blive flået her, og så kunne hans folk komme her og skære dyrene ud, siger han.

Mulighed for at udvide

Hvis slagteriet bliver en stor succes med mange kunder, så er der også råd for det. - Slagteriet er på 300 kvadratmeter, og der er mulighed her på grunden for at udvide, sigerKim Rasmussen. Han har i forbindelse med etableringen af slagteriet, meldt sig ind i DSM. - Jeg ser frem til at komme med i en erfagruppe med andre slagterier, men lige nu er det jo svært at mødes med Covid-19. Men jeg vil gerne høre om andre erfaringer med at drive et slagteri, siger Kim Rasmussen. Det er også planen, at han vil lave en facebook-side, hvor han kan lave markedsføring for Vesterborg Fjerkræslagteri.

Gode råd fra DSM’s konsulenter, hvis du tænker på at lave et slagteri:

1. Foretag en analyse af, om der kundegrundlag for et helt nyt slagteri.

2. Kontakt Danske Slagtermestre for at få hjælp.

3. Overvej antal aktiviteter. Hver dyreart og hver aktivitet har særlige kontrolkrav, fx slagtning, opskæring, forarbejdning, engros, detail, økologi.

4. Gå arbejdsgange og bygninger igennem sammen med en fagperson, mens der stadig kan ændres på noget.

5. Sæt dig ind i de relevante regler, så du ved, hvad der kræves. Der er ingen vej udenom.

6. Husk Fødevarestyrelsen og samtlige udgifter til administration, analyser og kødkontrol.

7. Hold dig opdateret og find et netværk.

Februar 2021

Tilbage