Generelt er det nok de færreste, som vil se en særlig ære i at blive inviteret til et ”svinetopmøde”. Der kan dog være dem, der vil finde det både
spændende og pikant. Personlig har jeg med glæde takket ja til en sådan indbydelse, som jeg har modtaget fra fødevareminister Dan Jørgensen.

Baggrunden for sammenkomsten er tv-udsendelsen ”Svineriget”, som for nylig blev vist på DR1. Udsendelsens tilrettelæggere fandt tydeligvis forholdene i de danske svinestalde overordentlig kritisable og gjorde, hvad de kunne, for at vinkle det hele i den gale retning. Og noget er der da om det, skønt Danmark ikke er det værste land i verden at være svin i. Det er måske lidt bedre i Sverige, hvor der til gengæld ikke er ret mange, fordi der skal tages så mange hensyn til dyrene, at det ikke kan betale sig at producere dem.

Og så er vi fremme ved pointen. Regeringen barsler med den ene vækstplan efter den anden og taler ideligt om, at den vil skabe arbejdspladser. Det er godt og glædeligt! Men samtidig lægger den sten i vejen for dem, der faktisk skal skabe dem: Virksomhederne og forbrugerne.

De landmænd, som regeringen vil have til at producere flere svin til de danske slagterier, oplever nu en minister, der vil gøre det sværere at producere svin. Og små og mellemstore virksomheder, der jo i sagens natur har det største vækstpotentiale, ikke mindst i fødevaresektoren, hvor hygiejneforhold m.m. tilsiger et stort vandforbrug, udsætter regeringen for en voldsom konkurrenceforvridning ved at sænke vandafledningsafgiften for de helt store med det resultat, at afgiften formentlig stiger for dem, som ellers kunne vokse sig større i Danmark. Hvis milliardvirksomhederne vokser, er det jo ikke i Danmark. Den sag har vi nu rejst i EU, men alene tanken om denne skævvridning er jo tosset.

Og forbrugerne, som skal bære en stor del af væksten herhjemme igennem, har dårligt råd, fordi alverdens opfindsomme afgifter går nærmest lodret i vejret. Vandafgifterne stiger helt vildt, skønt vand slet ikke er nogen mangelvare i Danmark – og nu altså endnu mere på grund af rabatten til de multinationale. Og elregningerne, som ingen kan gennemskue, belastes hårdt af monstrøse vindmølleparker, som i olielandet Danmark forekommer lige så besynderlige som Irans ønske om at få atomkraft. Det er jo ikke hensigten at mindske olieudvindingen, tværtimod, og hvis CO2 er et problem, er den det i Kina, hvor folk går med masker for ikke at dø af luftforurening. Vindmøllerne ved Anholt rokker næppe en tøddel ved den globale opvarmning, som i øvrigt gik i stå for mange år siden. Men de dæmper det forbrug, som ellers kunne sætte gang i den vækst, som regeringen angiveligt ønsker sig. Så væksten bliver efter alt at dømme ved planerne, indtil forfatterne indser, at dansk selvplageri ikke er vejen frem.

Ikke desto mindre er vi nogle, som ufortrødent arbejder på at skabe øget omsætning i og mindske omkostningerne for danske virksomheder. For DSM handler det om slagterbutikker, slagterier og kødforædlende virksomheder. Det gør vi på mange måder, og det glæder vi os til at fortælle alle interesserede om på fødevaremessen Foodexpo 16.-18. marts i Herning, hvor vi bl.a. byder på spændende fagkonkurrencer og interessante – og hyggelige – virksomhedsarrangementer, som du kan læse mere om her i bladet.

Og det vil jeg også gøre på svinetopmødet med Dan Jørgensen.