Sammenholdet er vigtigst

af

- Jeg håber, at alle medlemmer er klar over, at min telefon altid er åben, indleder Leif Tranholm. Han har været formand for Danske Slagtermestre og FødevareDanmark siden 2023 og oplever heldigvis, at kollegaerne ringer med alt muligt - og ikke bare, når der er problemer. Det er en stor fordel, lyder vurderingen, at man i branchen ser hinanden som samarbejdspartnere og ikke konkurrenter. Leif Tranholm mærkede selv det tætte sammenhold allerede efter sine første år som selvstændig, hvor væksten ikke gik helt så stærkt, som han havde drømt om. Det fortalte han til en kollega, som lagde hånden på hans skulder og forklarede, at det tog fem år, før hans butik nåede den omsætning, han havde regnet med at have efter første år. Det gav ro i maven at blive mødt med ærlig kollegial sparring, husker Leif Tranholm. - Jeg mener, at det stærkeste og vigtigste aktiv i DSM og FødevareDanmark er sammenholdet mellem medlemmerne. Derfor deltager jeg - ud over i overenskomstforhandlingerne - altid på generalforsamlinger i lokalforeningerne og til årsmødet, hvor jeg får en god snak med mine kollegaer i branchen. Hvor den afgåede formand og nuværende direktør i FødevareDanmark, Leif Wilson Laustsen, er meget dygtig til det politiske, er jeg nok mere fokuseret på det sociale og sammenholdet blandt de ca. 200 medlemmer, vi er i lokalforeningerne. Jeg ser en kæmpe styrke i, at vi kender hinanden og har tradition for at erfaringsudveksle og inspirere hinanden. Samtidig er det en styrke for os slagtere, at der er andre faggrupper med i organisationen. De har ofte en anderledes tilgang til tingene, hvilket giver et stærkt fundament for udvikling. I fremtiden skal vi være endnu ‚ere medlemmer fra fødevarebranchen samlet under FødevareDanmark. Cateringvirksomheder er eksempelvis helt oplagte, vurderer Leif Tranholm.

Færdige løsninger
At træde ind som formand for DSM og FødevareDanmark var ikke noget Leif Tranholm havde skænket en tanke, før man i bestyrelsen talte om den fremtidige rollefordeling efter direktørskiftet. Han tog opgaven på sig, fordi han mener, han har noget at byde ind med i organisationen. - Jeg vurderede samtidig, at det nok ikke kunne gå helt galt med Leif Wilson Laustsen på sidelinjen og et stærkt team i ryggen. Leif og jeg har en god dialog og kan tale om alt. Der sidder samtidig nogle fantastiske mennesker på Poppelvej, som er engagerede og pivdygtige til deres arbejde. Det er et stort hus med en gigantisk fødevareafdeling, hvor vi tilbyder alt fra SoMe, markeds-føring, jura, regnskabshjælp og fx også laver e-smileyer for butikkerne i samarbejde med Fødevarestyrelsen. At vi kan tilbyde en færdig pakke gør det meget e‰ektivt for branchens medlemmer. Jeg er selv med i Mad med mere, som kører snorlige og er virkelig nemt for butikkerne at arbejde med. Efter ‚ere års nedgang i antallet af slagterbutikker ser Leif Tranholm endelig, at branchen er tilbage på sporet. Det skyldes blandt andet, at Danske Slagtermestre har været fremsynede og gennem ‚ere år har arbejdet med generationsskifte og elevudvikling. - Når vi i organisationen arbejder med generationsskifte, er det jo netop for at få nogle af de dygtige unge mennesker, vi enten selv har uddannet, eller som er udlært i supermarkederne, klar- net, klarn - et, klar gjort til at tage over. Vores mål er at hjælpe dem godt i gang, og det ser ud til at lykkes rigtig godt.

Vellykket partnerskab
Da Leif Tranholm åbnede butikken i Sæby i 2017, skete det i et partnerskab med sønnen Morten. Og det samarbejde er i virkeligheden nok det allerbedst ved jobbet som slagtermester, lyder det fra formanden. Til april har de to arbejdet sammen i 20 år. Morten startede nemlig som opvasker og blev efterfølgende elev i Slagter Ole i Nørresundby, hvor Leif var medejer i 18 år. Før åbning ombyggede de indledningsvis lokalerne for 2 mio. I oktober sidste år føjede de et nyt pølsemageri til for yderligere 2 mio., så nu mangler der kun en renovering af køkkenet, før alt står snorlige. At valget faldt på netop Sæby skyldes primært turismen i området, fortæller Leif. Han havde haft kig på butikken gennem ‚ere år, før den kom til salg. - I Sæby er det jul to gange om året. Vi ligger i et stort sommerhusområde og sælger meget mad ud af huset. Vi har et stort sortiment af produkter lavet fra bunden, og så har vi et fantastisk godt personale, understreger Leif Tranholm. Han er lige fyldt 60 år og har absolut ingen planer om at trække sig tilbage fra branchen. 

De gode ideer
Når Leif Tranholm ikke arbejder, elsker han at gå på jagt. Han deltager hvert år i Slagterjagten sammen med henved 50 gode kollegaer. Han tager også på jagtrejser til Sverige og  venter gerne 12 timer i 8 graders nattefrost i en skov i håb om at få øje på et vildsvin. - Det er faktisk i sådanne situationer, jeg får de allerbedste idéer, afslører Leif Tranholm. Om det var på en jagt, han om på den gode idé at sætte æren på spil i et væddemål med marketingchef i FødevareDanmark, Ulrik Olesen, er uvist. Vinderen er den, der vejer under 100 kg ved landsmødet i oktober. 

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies