Skal din elev være Økologisk Food Fighter i 2019?
af Landbrug & FødevarerHvert år udvælger Landbrug & Fødevarer et team Økologiske Food Fightere - og nu har du mulighed for at sende en elev afsted på øko-tur rundt i hele Danmark.
Kom helt tæt på økologien - i køkken, mark og produktion
Økologiske Food Fightere er et mix af fremtidens slagtere, landmænd, kokke, ernæringsassistenter og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Fælles for alle er, at de brænder for gode råvarer og er nysgerrige på økologi. Som Økologisk Food Fighter stifter de bekendtskab med økologien - både på marken, i produktionen, i butikker og i professionelle køkkener.
Kickstart din elevs karriere
Som Økologisk Food Fighter bidrager din elev med en god portion engagement og masser af gå-på-mod. Til gengæld får din elev erfaringer, kompetencer og et netværk, der er med til at udvikle og inspirere.
Ansøg nu
Vi modtager nu ansøgninger om at blive Økologisk Food Fighter i 2019. Din elev skal ansøge ved at sende os en lille film, hvor din elev fortæller os, hvorfor netop han/hun skal være Økologisk Food Fighter i 2019. Hvor lang filmen er og hvad der sker i filmen er op til eleven selv - det vigtigste er, at engagementet for at blive Økologisk Food Fighter brænder igennem. Filmen kan uploades på Facebooksiden ’Økologiske Food Fighters’ og/eller sendes til Anders Nicolajsen på andn@lf.dk
Søg senest tirsdag den 1. april kl. 12 - vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Har du spørgsmål?
Vi vil altid gerne fortælle mere om Økologiske Food Fighters og hjælpe spørgsmål i forbindelse med ansøgningen. Hiv endelig fat i Anders Nicolajsen på andn@lf.dk
Læs mere om Økologiske Foodfighters på https://goderaavarer.dk/events-og-aktiviteter/uddannelse