Med en stor klimadatabase har den såkaldte grønne tænketank Concito beregnet klimabelastningen fra 500 af de mest almindelige fødevarer på det danske marked. Concito omtaler selv databasen som tal, der kan belyse klimaeffekten af vores fødevareforbrug.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) er dog ikke imponeret over Concitos konklusioner oven på den ny klimarapport. En oksemørbrad har samme klimaaftryk, som en køretur til Paris iflg. Concito. I rapporten lever resultaterne mere op til Churchill’s udsagn: ”Jeg kan kun have tillid til den statistik, som jeg selv har manipuleret”, end til objektiv vejledning, skriver Kjartan Poulsen, formand for LDM i et nyhedsbrev. Ifølge LDM-formanden består manipulationerne for det første i, at klimaaftrykket opgøres pr. kg vare, som LDM også kommenterede ved den tidligere opgørelse. - Vi spiser for at indtage næring, og derfor skal eventuelle aftryk naturligvis opgøres i forhold til varernes ernæringsmæssige værdi, som Bæredygtigt Landbrug også har fremført for nyligt. Ellers burde vi leve af vand, for det har ikke noget klimaaftryk i tabellen, udtaler formanden.

Formand for Landbrug&Fødevarer (L&F) Kvæg, Christian Lund, retter også skarp kritik mod rapporten fra Concito, der hævder, at en mørbrad skulle være lige så belastende for klimaet, som en køretur til Paris. Ifølge kvægformanden er rapporten ikke kun baseret på misvisende tal, men nedgør også bevidst danske producenter i tonen.

Vildledende indlæg fra DR

Niels Martin Krag, bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Landboforening (SLF) og formand for Syddansk Kvæg udtaler: -I den bedste sendetid måtte vi høre DR’s vildledende indlæg om, hvordan danskernes madvaner bør ændres i mere klimavenlig retning. Inspireret af den såkaldte tænketank Concito anbefaler DR danskerne at spise grøntsager i stedet for kød - og foretager en helt urimelig sammenligning af CO2- aftrykket pr. kilo af de enkelte fødevarer. For der er jo slet ikke samme næringsværdi af et kilo kål og i et kilo okse- eller kalvekød. Ikke så sært, at Concito og deres konsulenter fra 2.0-LCA indleder rapporten med at fraskrive sig alt ansvar for de præsenterede data. Det kan så undre, at DR-nyhederne vælger at benytte tallene til at forvirre den danske forbruger. Almindeligt oksekød er et biprodukt fra mælkeproduktionen, når koen skal slagtes efter at have produceret mælk i nogle år. Altså et sundt, velsmagende næringsfødemiddel, som er en helt naturlig del af vores ernæring. Forskere har beregnet klimaftrykket ved færdigfedning af udsætter ko til 11 kg CO2/kg kød. – Du er med til at udnytte overskudskalve og kød fra mælkeproduktion i et kvalitetsprodukt, når du køber dansk okse- og kalvekød, og du giver et bidrag til naturpleje og dansk biodiversitet, når du nyder en bøf af dansk kødkvæg, slutter Niels Martin Krag.

Concito’s beregningsmetode ændret på få år Concito skrev på grundlag af Mogensen et.al. 2016, (side 61), at en sildefilet havde det, man kalder et CO2 ækvivalentudledning pr. kg på 1,3. Grisekød havde et tal på 4,6. Det er nu i den seneste rapport/analyse fra Concito (under afsnit fisk og skaldyr samt kød og fjerkræ) ændret for grisekød til CO2e pr. kg 2,97 og en rå sild til 9,34, og wupti så har man med et slag gjort grisekød langt mere klimavenligt end vildfanget fisk. Formand for Danmarks Fiskeriforening’s (DFPO) Svend-Erik Andersen håber, at Concito ændrer opgørelsen for fisk, - for det vil jo skade klimaet i sidste ende, hvis forbrugerne tror, at fisk er mindre klimavenligt end kød, understreger formanden i FiskeriTidende.dk. Det er ikke i orden, at Concito’s analyse vurderer fisks påvirkning så forkert og vildledende som tilfældet er. Det er en ommer.

Forbehold iflg. Concito

Mens anvendelsesmulighederne er mange, vil ”Den store klimadatabase” ikke i sig selv være et brugbart grundlag for:

Klimamærkning, markedsføring eller beskatning af specifikke fødevarer: De gennemsnitlige klimaaftryk i klimadatabasen afspejler ikke den store variation, der kan være inden for hver varetype, og resultaterne vil derfor ikke være et retvisende eller tilstrækkeligt grundlag mærkning, anprisning eller beskatning af specifikke varer.

Bæredygtighedsvurdering: Klimadatabasens beregninger tager ikke højde for andre miljømæssige, sociale eller økonomiske bæredygtighedsparametre.

Kostvejledning: Kostvalg alene med fokus på minimering af fødevarernes klimaaftrykvil ikke sikre en sund og næringsrig kost.

Ved brug af databasens resultater bør der refereres til: CONCITO (2021): Den store klimadatabase, version

Kilde: Effektivt Landbrug, Fiskerforum, Fiskeritidende, Maskinbladet, Concito

Marts 2021