17. marts 2016 var en stor dag for Danske Slagtermestre. Den dag fik branchen endelig sat punktum for en årti lang strid med Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet om beregning af gebyrer i kødkontrollen. Danske Slagtermestre vandt, og jeg havde den store ære af at føre sagen. Det betyder, at slagterierne står til at få penge betalt tilbage og – hvad der på den lange bane formentlig er endnu vigtigere – til at få sat gebyrerne ned. Danske Slagtermestre fik fastslået, at medlemsvirksomhederne alene skal betale for løn m.v. for de personer, som deltager i kødkontrollen. Hvert år opkræves i omegnen af 50 millioner kroner som såkaldte „fællesudgifter“ i kødkontrollen. Hovedparten af disse penge går ikke til de opgaver og personer, som de skal gå til for at være i overensstemmelse med EU-retten. F.eks. går en post på 22 mio. kr. til statslig administration, selv om opkrævningen er ulovlig, fordi denne type opgaver ikke kan indregnes til løn m.m. til de personer, som udfører kontrol.

EU stridigt

Sagen angik spørgsmålet om, hvem der skal betale for uddannelse af nye tilsynsteknikere, som bistår embedsdyrlægen i kødkontrollen. I 10 år har det været erhvervet, som har betalt, selv om opkrævningen har været i strid med kontrolforordningen fra 2006. EU-Domstolen fastslog, at det ikke er tilladt medlemsstaterne at opkræve gebyrer, som ikke dækker løn og andre udgifter til det personale, som udfører kødkontrol. Og eftersom personer under uddannelse til tilsynstekniker ikke har kompetence til at udføre kødkontrol under uddannelsen, er opkrævningen i strid med EU-retten. EU-reglerne skal nemlig fortolkes således, at udelukkende opkrævning af udgifter til løn og andre udgifter til det personale, som deltager i udførelsen af kødkontrol, er lovlig. Eller som det siges med Domstolens egne ord om medlemsstaternes maksimale opkrævning hos virksomhederne: „at [EU-reglerne] udelukkende omhandler lønninger og udgifter til personale, der faktisk deltager i udførelsen af offentlig kontrol. “Dermed udelukkes f.eks. udgifter til uddannelse af nye tilsynsteknikere og til statslig administration, som historisk har været opkrævet i Danmark hos de erhvervsdrivende. Det er klar tale, og sejren er lige så klar, som den var ventet. Domstolen afgjorde den på kun cirka 10 måneder og alene på skriftligt grundlag. Det vil sige uden at afholde et egentligt retsmøde med procedure. Det langvarige sagsforløb over 10 år fra sagens begyndelse skyldtes, at stævning „først“ udtoges i januar 2009, og at Kammeradvokaten 2 gange formåede at forhindre, at sagen blev forelagt for EU-Domstolen. Først tredje gang lykkedes det at komme til Luxembourg via Østre Landsret, og selv om forelæggelse var besluttet, tog det mere end 2 år at få færdigbehandlet det grundlag, som EU-Domstolen skulle behandle sagen på, og hvor dommerne altså afgjorde sagen på skriftligt grundlag. Det vil sige, at sagen blev afgjort ene og alene på de skriftlige indlæg, som hver part havde to måneder til at udarbejde. Danske Slagtermestre blev støttet af EU-Kommissionen. Statens begæring om også at komme ned at procedere sagen foran dommerne blev afvist af EU-Domstolen, som ikke fandt det nødvendigt at høre yderligere. Det har væsentlig betydning for branchens konkurrenceevne, at der ikke opkræves ulovlige afgifter. Det koster vækst og fremgang for de enkelte. Men ikke nok med, at Danske Slagtermestre fik fastslået, at opkrævningen for slagterierne er EU-stridig. I alt 133 gebyrordninger under Fødevarestyrelsen har ophæng i den samme forordning, og efter pres fra tusindvis af virksomheder organiseret i Danske Slagtermestre ogorganisationens allierede, Danske Svineproducenter, Bæredygtigt Landbrug, SamMark og Danske Mælkeproducenter, som alle var klar til at udtage stævning straks, blev forældelsen af tilbagebetalingskrav fra alle virksomheder i Danmark suspenderet. Det betyder, at staten ikke kan tjene på at trække tiden fra nu af. De udgifter, som var ulovlige at opkræve i f.eks. maj 2013, men hvor tilbagebetalingskravet ville være forældet nu som følge af den korte danske forældelsesfrist på 3 år, er fortsat ulovlige, og kan kræves tilbagebetalt, så længe sagen verserer. Alle organisationer gik åbent ud og fortalte om dommens konsekvenser. Håbet er naturligvis, at ved at fortælle om de indlysende konsekvenser af dommen kan flere retssager undgås. Én enkelt principiel sejr burde være nok, og af samme grund appellerede Danske Slagtermestre straks til staten om at udvise ordentlighed i nederlagets stund. Det bliver spændende at se, om staten frivilligt retter for sig, eller om der skal flere nederlag til, før dommen får den effektive virkning, som den fortjener. Ved årets udgang er vi meget klogere herpå.