Større fokus på tilbehøret i mad med mere

af Per Aaskov Karlsen

Mad med mere`s innovative konsulent Martin Beck Rask har udviklet et nyt og lækkert koncept med fokus på det grønne tilbehør til det gode kød ” Meat Accessoires ”. Det består i al sin enkelhed i at bruge friske og sæsonaktuelle grøntsager og krydre og sammensætte dem på en ny og lækker måde, der gør det nemt for kunden at tilberede aftensmåltidet i en fart. Martin udtaler: - Det er jo min fineste opgave konstant at inspirere mad med mere butikkerne og komme med nye og lækre ting, så det at handle i en mad med mere butik bliver som at gå ind i et madunivers, hvor alle ens sanser bliver skærpet, og man får lyst til at købe det hele. Det nye grønne koncept passer rigtig godt ind i tiden lige nu, hvor der er stor fokus på alle de lækre grøntsager, jeg ser fremtidens slagterbutikker som gourmet-butikker med et bredt sortiment af færdigretter, friske grøntsager, charcuteri i verdensklasse, det bedste kød, der kan skaffes, samt en ekspertise og madpassion fra medarbejderne, der kan mærkes og føles ved den personlige betjening. - Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Danmarks dygtigste slagtere, fortæller Martin.

Det nye tilbehørskoncept

-”Meat Accessories” er mad med mere kædens nye tilbehørskoncept, fortæller Martin Beck Rask videre til Fødevaremagasinet. Efterspørgslen efter spændende tilbehør øges i disse år i takt med, at forbrugerne efterspørger måltidsløsninger, mere kvalitet og større mangfoldighed i deres menuer. - Vi har sammen med Solina udviklet tilbehør til 2 personer, som skal være nemt, hurtigt og indbydende, men også velsmagende og spændende, udtaler Martin Beck Rask og fortsætter: - Sammen med Michael Kirkeby fra Slagter Kirkeby mad med mere i Skjern har vi prøvet konceptet af, og det viste sig at være en rigtig stor succes. Bakkerne, som tilbehørsretterne sælges i, blev testsolgt til 30 kroner for én bakke og 2 bakker for 50 kroner, og efterspørgslen var stor, så tilbehøret blev nærmest revet væk. Nu ruller vi konceptet ud i hele kæden, lyder det fra Martin Beck Rask.

Miljøvenligt, enkelt og indbydende emballage

Bakkerne er lavet i miljøvenlige emballager med træformer og evt. bagepapir. Træformene er ovnfaste og egner sig derfor rigtig godt til tilbehør, der lige skal varmes i ovnen inden servering. Solina, der leverer emballagerne, vil gerne passe på klimaet, og her er bæredygtig emballage et sted, som virksomheden også kan sætte ind på. Derudover oplever Solina en stigende efterspørgsel fra kunderne på bæredygtige løsninger. Forbrugerne spiser vegetarisk og vegansk som aldrig før. Dette skyldes en stigende bekymring hos danskerne for både miljø, klima og sundhed, og selv om der fortsat vil være stor efterspørgsel på kød, er det medvirkende til, at kødbranchen må se sig nødsaget til at tænke ud over sine vante rammer.

”Meat Accessories”

Blandt de 15 udviklede tilbehørsopskrifter findes opskrifterne ”Ærter Franchaise – hjertesalat med ærter og slagterbacon” samt ”Kartofler Provencale med rosmarin, timian og hvidløg” og en lang række andre indbydende både kolde og varme kulinariske tilbehørsretter.

 

Et par eksempler på det lækre tilbehør:

Kartoffel pure med trøffel fra Piemonte:

Kogte kartofler blendes/moses, så der ingen klumper er i, smages til med mælk og masser af smør samt salt/peber og trøffel salsa. Kundeinfo: Varmes i en 180°C varm ovn i 25 minutter i bakken.

 

Grillet spidskål med citronskal og rygeostcreme:

Skær et spidskålshoved i 10 stk. på den lange led med stokken på! Grill dem hurtigt på en varm grillpande. 2 stk. i hver bakke, med en sprøjtepose sprøjtes der en lækker rygeostcreme ud over, og der pyntes med citronskal og timian. Kundeinfo: Varmes i en 200°C varm ovn i 15 minutter i bakken.

 

Juni; 2019.

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies