Supplerende kostråd til gravide, vegetarer, veganere og folk over 65 år
af Per Aaskov KarlsenI en erkendelse af, at de officielle kostråd kan være for generelle og ikke dækkende, lancerer Fødevarestyrelsen nu en række supplerende kostråd målrettet mod udvalgte grupper. Fx anbefales gravide eller ammende generelt at få flere næringsstoffer. En kost helt uden kød og fisk stiller særlige krav til måltidernes sammensætning. En udelukkende vegansk ernæring til spædbørn og småbørn (under 2 år) anbefales ikke, idet det kan være meget vanskeligt at opfylde barnets ernæringsbehov de første leveår med denne kostform. Hvis barnet ikke får modermælk, skal barnet have modermælkserstatning. Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer, barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de er ernæringsmæssigt optimale for barnet og ligner modermælk mest muligt. Sojadrik, risdrik, havredrik og mandeldrik som alternativ til modermælkserstatning eller komælk, må derfor ikke anvendes.
Fødevarestyrelsen kan ikke anbefale, at børn spiser vegansk. Det skyldes, at der er en risiko for, at børn, der spiser vegansk, ikke får nok næringsstoffer som f.eks. vitaminer og mineraler. Hvis forældre alligevel vælger, at barnet skal spise vegansk, bør forældrene søge rådgivning hos en autoriseret klinisk diætist for at sikre, at barnets kost er tilstrækkelig. Forældre bør ligeledes give barnet en børnevitaminpille, der bl.a. indeholder vitamin B12 og vitamin D. Det gælder også, hvis barnet spiser vegetarisk med kun lidt mejeriprodukter og æg. Børn, der ikke får mælk eller mælkeprodukter, anbefales et dagligt tilskud af calcium (kalk) på 500 mg. Calciumtilskud findes som tabletter og som brusetabletter. Børnevitaminpiller indeholder ofte ikke calcium, og det kan derfor være nødvendigt at tage dette tilskud separat. Fødevarestyrelsen fraråder, at der serveres vegansk kost i dagtilbud (daginstitutioner, vuggestuer og børnehaver mm), med mindre der er tale om en ernæringsfagligt velplanlagt vegansk menu udarbejdet af en autoriseret klinisk diætist. Dette er vigtigt, fordi mange børn opholder sig i dagtilbud en stor del af dagen og derfor spiser mindst halvdelen af deres måltider her.
Over 65 år
For folk over 65 år er proteiner særligt vigtige, da proteinrig kost er med til at vedligeholde muskelmasse og give styrke mod sygdom og svækkelse senere i alderdommen. Ældre spiser mindre, og derfor bør ældre skære meget ned på søde, salte og fede sager. Det er vigtigt, at ældre har plads og appetit til mad med masser af proteiner, vitaminer og mineraler. Hvis man undgår kød og fisk, så er det vigtigt at være mere opmærksom på at sammensætte maden, så man får alle de proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler, man har brug for.
Vegetarer og veganere
Folk der spiser vegetarisk med æg og mejeriprodukter, kan følge De officielle Kostråd, men bør skrue op for bælgfrugter, æg, frø, proteinrige mælkeprodukter og ost, for at dække behovet for næringsstoffer f.eks. protein. Det kræver stor viden og indsigt at sammensætte en vegansk kost, der dækker behovet for næringsstoffer f.eks. vitaminer, mineraler og protein. Man kan med fordel tage udgangspunkt i en varieret kost, der indeholder mange grøntsager, herunder mørkegrønne, røde og orange. Vitamin B12 findes i mejeriprodukter og æg. Veganere skal bl.a. tage et tilskud af vitamin B12. Samme tilskud kan være relevant, hvis man kun spiser lidt mejeriprodukter og æg. Fødevarestyrelsen anbefaler, at veganere supplerer med 2 μg vitamin B12 pr. dag. Solen er den vigtigste kilde til vitamin D. Vitamin D dannes i huden i sommerhalvåret, når huden rammes af solens ultraviolette stråler (UVB). I vinterhalvåret (fra oktober til april) er solens stråling i Danmark ikke stærk nok til at danne vitamin D i huden, og der tæres dermed på det D-vitaminlager, der er dannet om sommeren. Vitamin D findes i fede fisk, som f.eks. laks, sild og makrel. Derudover findes vitamin D i begrænset mængde i mælk, ost og æg, og stort set ikke i planter. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor veganere, at man tager et dagligt tilskud med 10 μg D-vitamin i vinterhalvåret (fra oktober til april).
Kilde: Fødevarestyrelsen