Verdens kødforbrug forventes at vokse med ca. 1,3 pct. om året i løbet af det næste årti. Det stigende forbrug skyldes både stigende indkomst og et stigende befolkningstal. Forbruget i Europa forventes dog at være næsten konstant, men især Asien og til dels også Sydamerika vil have en stor forbrugsvækst. Stigende kødforbrug giver også stigende kødproduktion – især i lande med stigende kødforbrug. OECD-FAO viser, at klimabelastningen ved kødproduktion er relativt lille i de rige lande.

Verdens kødforbrug stiger

Vore madvaner og vores kødforbrug er relativt stabilt fra år til år. Der skal ske store ændringer i priser eller købekraft, før vi ændrer drastisk på vores forbrug. Det kan man se af den historiske udvikling, og det præger også forventningerne til fremtiden. OECD og FAO, som må betegnes som kompetente og troværdige kilder, forventer, at verdens kødforbrug vil vokse med ca. 1,3 pct. om året i løbet af det næste årti (frem til 2031), se figur 1.

Covid-19 gav en kortvarig nedgang i forbruget, men vi er nu næsten tilbage på samme niveau og udvikling som før pandemien. Forbrugsvæksten forventes dog at være mindre end i de foregående årtier. I forhold til tendenslinjen, som viser udviklingen for hele perioden, forventes der en lidt svagere udvikling, men dog stadig en vækst på 1,3 pct. om året.

Store forskelle mellem kontinenter

Verdens samlede forbrugsudvikling er relativt stabil set over en lang årrække, men der er store forskelle mellem de enkelte kontinenter. Mens kødforbruget næsten ikke stiger i Europa, forventes der en stor stigning i Asien, herunder især Indien, se figur 2.

Figuren viser den forventede vækst i kødforbruget i perioden 2022-2031 i forhold til niveauet i 2019-21. Samlet forventes der en vækst på 15 pct. i kødforbruget (i mængder) i hele verden under ét. Asien og især Indien og til dels Kina trækker forbrugsvæksten i vejret, mens forbruget har en relativt lav vækst i de vestlige lade, og herunder især i Europa. Forventningerne til et forbrugsboom i Indien skal dog ses på baggrund af to forhold: På den ene side er Indien snart (i 2027) det mest befolkningsrige lande i verden. Befolkningstallet i Indien forventes at stige til 1,5 mia. mennesker i 2027, hvor det overstiger Kina, som har et faldende befolkningstal. På den anden side skal den store procentstigning i kødforbruget ses i forhold til et meget lavt udgangspunkt. Indiens kødforbrug i dag er lavt – knap 4 kg. per person om året – og fjerkrækød er dominerende både i dag og i den kommende periode.

Indkomst og befolkningstal driver forbruget

Verdens stigende kødforbrug skyldes både stigende indkomst og et stigende befolkningstal. På globalt plan er der er en meget klar sammenhæng mellem indkomst og kødforbrug – se figur 3. Figuren viser for alle lande i verden dels deres økonomiske velstand (BNP pr. indbygger – den vandrette logaritmiske akse), dels landenes kødforbrug (kg. pr. indbygger pr. år – den lodrette akse). Landene længst til venstre er de fattigste, og her ligger kødforbruget på under 20 kg om året. Når vi bevæger os til højre, stiger landenes velstand, og samtidig stiger også kødforbruget til over 100 kg. Der er en relativt god sammenhæng: Jo rigere landene bliver, desto mere kød spiser man. Yderst til højre finder vi de rigeste lande som for eksempel USA, Schweiz, Norge og Australien. Her er der ingen tydelig sammenhæng mellem velstand og kødforbrug: Kødforbruget ser ikke ud til at stige, når indkomsten pr. indbygger kommer over ca. 45.000 US$ per person (ca. 285.000 kr. pr. person).

Ser man udelukkende på lande med et gennemsnitlig BNP på over 45.000 US$ (markeret med en lodret stiplet streg i grafen), er der således en negativ korrelation mellem indkomst og kødforbrug. Danmark ligger på ca. 65.000 US$ (385.000 kr.) – altså i den gruppe, hvor en stigende gennemsnitlig indkomst ikke vil få kødforbruget til at stige, nærmere falde. Med andre ord: Kødforbruget stiger med stigende indkomst – men til en vis grænse. Kødforbruget påvirkes også af andre forhold, herunder pris, klimaudfordringer, husdyrsygdomme, indkomstfordeling m.m. Det betyder også, at den viste sammenhæng i grafen kun belyser én ud af mange faktorer, nemlig indkomsten. I højindkomstlandene vil klimaspørgsmålene uden tvivl være med til at begrænse kødforbruget. I mange andre lande vil en stigende indkomst være den vigtigste årsag til et stigende kødforbrug.

Fjerkræ- og svinekød stiger – oksekød falder

Kødforbruget har udviklet sig meget gennem de seneste årtier. Fra 1961 til 2020 er det gennemsnitlige totale kødforbrug pr. indbygger i hele verden steget fra 23 kg til 43 kg. I samme periode er verdens befolkning steget fra 3,1 mia. til 7,8 mia., så det samlede forbrug er mere fire-doblet i perioden. Gennem disse knap 60 år har især fjerkrækød fået en stigende betydning for forbruget, jfr. figur 4. Både forbrug og produktion af svine- og fjerkrækød har i det seneste årti været negativt påvirket af husdyrsygdomme, herunder især Afrikansk Svinepest og Fugleinfluenza.

Kødforbrug og -produktion stiger i mindre rige lande

Stigende kødforbrug giver også stigende kødproduktion – og produktionen vil især stige i lande med stigende kødforbrug. Det betyder, at produktionen især vil stige i stige i lande uden for OECD – i lande hvor klimabelastningen ved kødproduktion er relativt stor. Som det ses af figur 5, er klimabelastningen ved kødproduktion i højindkomstlande betydeligt lavere end i de øvrige lande i verden under ét. Figuren viser drivhusgas-emissionen pr. kg kød i højindkomstlande – i forhold til resten af verden, som sættes lig med 100. OECD-FAO forventer en faldende emission for alle kødtyper i så godt som alle regioner i det kommende årti.

Kilder:

FAO (2023): FAOSTAT

OECD-FAO (2022): OECD-FAO Agricultural Outlook 2022-2031

World Bank (2023): World Development Indicators

Læs hele artiklen som pdf her.

FVM, februar 2023