Nej, der er ikke tale om en horrorfilm, men om skoleelevers ofte umiddelbare reaktion, når de skal beskrive slagterfaget. Manden bag fortællingen er slagtemester Bjarke Jensen fra Slagter-Riget i Aarhus. Sammen med en håndfuld passionerede kolleger har han i nogle år besøgt skoler i Aarhus-Skanderborgområdet for at gøre slagterfaget spiseligt for de unge. Alt for få af dem har nemlig faget på nethinden, når de skal vælge uddannelse, mener slagterne. Bjarke Jensen tager udgangspunkt i sig selv. Faktisk var det elektronikken, der trak i ham, men da han som 14-årig blev arbejdsdreng i en slagterforretning og fik kødet i hænderne, tabte volt og ampere spændingen. I dag er han 38, ejer Slagter-Riget sammen med sin kompagnon Mark Purkær og har 11 ansatte. -Man bliver altid klogere af at se tingene selv, konkluderer han. -Så jo tidligere, vi kan få faget introduceret i skolen, des bedre. Og tidligt menes ganske bogstaveligt. Såmænd helt ned til 3. klasse, siger han.

Som en horrorfilm

Ideen til skolebesøgene fik Bjarke Jensen sammen med sin kompagnon. Den skole, hvor de begge har børn, sagde ja til, at de måtte komme og fortælle om dét at være slagter. Ikke kun i teorien, men med kød, som eleverne kunne røre ved og skære i. Siden har besøgene bredt sig til andre skoler og elever i næsten alle klassetrin. I øvrigt med en del morskab til følge, fortæller han. For mange elever opfatter slagterfaget som noget rigtig ulækkert noget med masser af blod og store økser. -Så vi er oppe imod nogle myter, smiler han - men børnene ender gerne med at synes, det er utroligt spændende og fedt selv at lave en medister eller andre kødvarer. Også med Aarhus Tech er der kommet et godt samarbejde i stand. Slagtermestrene får to skoledage fra kl. 8-15.30 til rådighed, hvor eleverne præsenteres for et godt midterstykke. Øvelsen går herefter på, at de forvandler ”kødklumpen” til færdige produkter og spændende lækkerier. Det er en stor indsats, men umagen værd, fastslår Bjarke Jensen. Efter seneste forløb ytrede seks elever ønske om at gå slagtervejen, og tre søgte læreplads. -Det understreger vigtighedens af at få profileret slagterfaget, siger han. -Kokke og konditorer er meget populære ikke mindst takket være fjernsynet. Vi skal gå samme vej. Selvfølgelig behøver man ikke være slagter for at blive en god kok, men jeg tror, man bliver en dygtigere kok ved at kende kødet og håndteringen af det til bunds.

Gode karrieremuligheder

Ofte spørger de større elever til karrieremuligheder inden for faget. Hvis de f.eks. ikke kan blive dér, hvor de er udlært, eller efter nogle år gerne vil videre? Fornuftige spørgsmål, mener Bjarke Larsen. For ganske rigtigt bliver der færre slagterforretninger på byens gadehjørner, men mange supermarkedskæder som Coop og Dansk Supermarked har store slagterafdelinger. Det er ikke sjældent at slagterne herfra fortsætter som chefer i de mindre varehuse, og vil man jagte Michelin-stjerner, kan der jo suppleres med en kokke-uddannelse, påpeger han. Og så tager Bjarke Jensen livet af endnu en myte. Jo, det er muligt at erhverve sig en slagterforretning og blive selvstændig. Og jo, man kan tjene gode penge. -Arbejdet ligger endda oftest inden for normale åbningstider og har ordnede løn og arbejdsforhold, tilføjer han. -Men der skal løbes stærkt. Så det kræver sin mand/kvinde.

Rollemodeller er guld værd

Vi har brug for at styrke tilgangen til faget, derfor er gode forbilleder guld værd. Det fastslår Leif Wilson Lausten - med megen ros til Bjarke Jensen og skoleprojektet. -Det er flot, at en ung, dygtig slagter som Bjarke, der sammen med sin kompagnon driver en fornem forretning, har overskud til at give skolebørn et godt og fagligt indblik i vores fag. Det vil jeg gerne takke ham for, siger Leif Wilson Lausten og efterlyser mere af samme slags. -Jeg vil godt opfordre flere lokalforeninger til at adoptere ideen og gerne sådan, at de mestre, der tager opgaven på sig, også får dækket udgifter og kørsel, fortsætter han. -Det er vigtigt, at de unge mennesker ser, at der er gode karriere- og indtjeningsmuligheder i faget. Kort sagt, at man kan få en god og fagligt sjov hverdag som slagter.

Slagtermestrene gråner

I forvejen sigter Danske Slagtermestres kampagne ”Ind til benet” mod at rekruttere flere unge til faget. Men erhvervet står også – med Leif Wilson Laustsens ord – over for et kæmpe generationsskifte. Mange slagtermestre er ved at gråne, og det er nødvendigt, at fødekæden styrkes, så de unge på sigt kan blive næste generation i landets ca. 215 selvstændige slagterbutikker. Hvor mange slagtermestre, der rent faktisk er ”pensionsmodne”, kan han dog vanskeligt sige uden at kende alderssammensætningen. Udover vilje og iværksættertrang kræver det en vis kapital at blive selvstændig slagter, og her står pengeinstitutterne desværre sjældent i kø, beklager Leif Wilson Laustsen. Men han noterer med tilfredshed, at der lige nu er gang i relativt mange generationsskifter, ofte til dygtige svende. -Det er unge slagtere, der vil noget, fastslår han.

På billedet ses fra venstre Bjarke Nielsen samt Andreas Blom fra Slagter-Riget i Aarhus.

Januar 2021