Fødevarer må ikke sælges med varebetegnelser, billeder, anprisninger, reklamer eller andet, der ikke stemmer overens med fødevarens indhold, hedder det bl.a. i den danske levnedsmiddellovgivning. Ud over levnedsmiddellovgivningen er området for mærkning også dækket af markedsføringsloven. Der er således udstedt regler om forbud mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer i levnedsmiddellovgivningen. Varen skal indeholde det, der står på varebetegnelsen.

Hvornår er der tale om vildledning?

Reglerne er, at der i et anmeldt tilfælde vil blive foretaget en samlet konkret vurdering af den enkelte fødevares mærkning og markedsføring. Det er den enkelte virksomheds ansvar, at reglerne overholdes, og det er virksomheden, der skal dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte. I markedsføringslovens regler om vildledende handlinger, hedder det, at en virksomheds oplysninger eller fremstillingsform ikke må skabe forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn.

Tilladelse til kødbetegnelser på vegetabilske produkter

EU-Parlamentet har netop drøftet et forslag om at tillade brug af kødbetegnelser på vegetabilske produkter i Europa, hvilket strider direkte mod dansk levnedsmiddellovgivning. De europæiske kødproducenter mener, at det skal være slut med at bruge traditionelle kødbetegnelser om veganske og vegetariske produkter.

Afstemningen endte dog med, at et lille flertal i EU-Parlamentet afgjorde, at det er tilladt at betegne vegetariske fødevarer som enten steak, pølse, schnitzel og burger, selv om mange forbinder disse udtryk med kødprodukter. – Det kan åbne en Pandoras æske, der på langt sigt vil påvirke både forbrugere og kødproduktion – en konsekvens, som der tilsyneladende mangler forståelse for i Parlamentet. I lyset af denne situation har IBC (International Butchers Confederation) nu lanceret den europæiske kampagne: ”Dette er ikke en bøf” (”Ceci n’est pas un steak”, red.), udtaler adm. dir. Torsten Buhl, Danske Slagtermestre og fortsætter: - I Danske Slagtermestre, der er medlem af IBC, støtter vi naturligvis op om kampagnen og dens vigtige budskab. Vi er derigennem medunderskriver på en international, fælles pressemeddelelse fra fødevare- og landbrugserhvervene.

Europæiske brancheorganisationer har lanceret en kampagne mod misbrug af kødbetegnelser

Med kampagnen står branchen sammen og kommer med et klart budskab til hele sektoren, efter at Europa-Parlamentet for nylig igen nåede et dødvande om CMO-forordningens bestemmelser om kødbetegnelser. MEP’erne har endnu engang indledt den diskussion, de allerede havde sidste år, med det formål at give lovlig anerkendelse af navne som ”veganske burgere” og ”veganske pølser”. Der er således stillet forslag om at bemyndige Kommissionen til at udstede retsakter, der accepterer anerkendelsen af navne som ”veganske burgere” og ”veganske pølser”. Det er uacceptabelt. - Det er falsk varebetegnelse. Kalder man vegetabilske produkter for kød, kalder man dem for noget, de ikke er, siger Torsten Buhl.

Løsningen er dog ikke at forbyde fremstilling af grønne produkter som alternativer til kød. - Vi vil ikke forhindre nogen i at fremstille noget, der ligner en hakkebøf uden at være det. Men der er regler imod, at man beskriver et produkt som noget, det ikke er, og det bør der ikke laves om på, siger direktøren. Han opfordrer dermed medlemmerne af EU-Parlamentet til nøje at overveje virkningen og konsekvenserne af at fremme vildledende og uretfærdig markedsføring. Kampagnen, som blev afviklet i dagene op til afstemningen i Parlamentet, indeholdt en lang række initiativer, der sigter mod at sætte fokus på debatten om kødbetegnelser.

Også slagtermester Kaspar Jakobsen, Randers Kød, føler sig trådt på og byder kampagnen velkommen. - Som slagter føler jeg mig trådt på, fordi man bruger vores varegruppe til at tiltrække sig opmærksomhed, selv om der er tale om en helt anden vare. Jeg er glad for, at der endnu engang bliver fokus på dette problem. Denne gang stort og internationalt. Ved at stå sammen på tværs af internationale brancheorganisationer kan vi håbe på at blive hørt, siger han.

Øvrige regler om varebetegnelse og anprisning

Fødevarevirksomheder og restauranter må fx ikke betegne en fødevare som hjemmelavet, hvis den ikke er det. Det er forbudt at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, hvis alle typer af denne fødevarer har den samme egenskab. Det er virksomhedens ansvar, at reglerne overholdes, og det er virksomheden, der skal dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte.

November 2020